To californiske forskere har med udgangspunkt i et amerikansk casestudie skrevet bogen "Data-driven leadership", som på dansk er blevet oversat til datainformeret ledelse, fordi dette skønnes at dække bogens indhold bedre.

Det omhandlede casestudie er blevet gennemført i større byer på skoler i højt præsterende skolesystemer. Bogen henvender sig primært til skolers og skoleforvaltningers ledere, som ønsker at blive eller blive bedre til at være datainformerede ledere.

Fremstillingen er struktureret omkring fire aspekter: kontekstkendskab, omkulturering, omstrukturering og undervisningsforandring. Indgangen til hvert af de fire kapitler består af et eksempel på handlinger, der ikke lykkes. Disse er ikke et led i forfatternes forskning, men situationer, der er opsnappet under arbejdet, og som kan sætte det egentlige forskningsarbejde i relief - og pointere den jordforbindelse, som kommer til udtryk i casestudiet.

Bogen indledes med overskuelige opdelinger af forskellige typer af data og varierede måder at anvende data på.

Hvert kapitel indeholder en reflekteret gennemgang af stoffet med en påpegning af den datainformerede ledelses styrker, men også med en række advarselslamper tændt omkring de risici, der er forbundet med reaktionen på og anvendelsen af data. Og endelig er der i hvert kapitel en række fine spørgsmål, der kan sætte gang i læserens overvejelser. 

Målet med den datainformerede ledelse står også klart: gennem en undersøgende proces at nå frem til den undervisning, der virker, så man kan opbygge præstationsbaserede skoler med forbedrede resultater for alle elever.

Bogens forord er skrevet af professor Lars Qvortrup, som til indledning oplister eksempler på betydningen af dagligdagens data på en måde, så man nærmest føler sig talt ned til. Ingen kan være imod anvendelsen af relevante data. Så man behøver ikke at blive erindret om, at det er praktisk at gå med ur. Det, diskussionen må dreje sig om, er ikke brug af data, men om hvilke data der er relevante, og om hvorvidt evidens er evident. Her er de reflektoriske input, som bogen lægger frem, interessante, mens det amerikanske værdigrundlag løber som en konstant understrøm i fremstillingen og ikke står til diskussion. Det handler i høj grad om effektivitet, præstationer og konkurrence.

Helt ned i oversættelsen er bogen amerikaniseret. "Områder" kaldes således konsekvent for "distrikter", og den danske vending "når det drejer sig om" bliver til "når det kommer til".

Jeg har nydt at falde hen over nogle af bogens reflektoriske oplæg, fordi de kan øge ens bevidsthed om dataanvendelse. Men jeg har også fået gåsehud ved tanken om, at bogens værdier skal få mere fodfæste, end de allerede har, i den danske skole. For hvor er der meget, der falder uden for effektivitetens velsignelser.