På bagsiden af bogen "Ledelse - i pædagogiske kontekster" står der: "Ledelse er i dag et allestedsnærværende begreb, som vinder indpas i skoler, daginstitutioner, universiteter, arbejdslivet og i privatlivet". Hermed slår de to redaktører an, hvad bogen handler om. For rigtig meget handler faktisk om ledelse. Om underviseren, der er leder af læringsmiljøet, om pædagogisk ledelse af de selvstyrende team, om projektledelse og ledelse af det pædagogiske udviklingsarbejde, om, hvordan man leder i en New Public Management-virkelighed bestående af krav om kvalitet og evidens, og om ledelse i et psykologisk og filosofisk perspektiv. Bogen rummer mange gode og skarpe artikler. Målgruppen er institutions- og skoleledere, pædagoger og lærere, udviklingsmedarbejdere og konsulenter med flere.

Ud af flere mulige vil jeg gerne kort fremhæve Peter Mikkelsens og Carla Tønder Jessings bidrag. I "Ledelse af kvalitet og evidens" stiller Peter Mikkelsen nemlig skarpt på et spændende ledelsesdilemma. Han er blandt andet inde på, at ledere er udsat for et stigende krav fra omverdenen om at anvende evidensbaserede metoder til at beskrive den pædagogiske praksis og dens resultater (eksempelvis test), samtidig med at de er klar over, at disse metoder kan have tendens til at reducere den selv samme praksis, de gerne vil beskrive. Mikkelsen understreger dilemmaet ved at citere Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der siger: "Vi skal lære at måle det, vi værdsætter, i stedet for alene at værdsætte det, vi let kan måle". Jeg tror, at alle institutionsledere kan nikke genkendende til denne højaktuelle problematik.

Carla Tønder Jessing har en anden tilgang til ledelsesbegrebet. I "Ledelse af det pædagogiske udviklingsarbejde" tager hun udgangspunkt i alle de uformelle ledere. Det er alle de proaktive medarbejdere, der "tager teten", der er innovative, og som initierer den pædagogiske udvikling. Tønder Jessing gengiver et uhyre relevant billede af den ambivalens, man har som "projektleder" i forbindelse med at være uformel leder. På den ene side at være en udviklingsdynamo, der "fylder" som projektleder, på den anden side at blive mødt med modstand i form af enten konflikter eller misundelse. Samtidig med dette dilemma skal man også lige have legitimeret sin uformelle lederkasket via kollegial anerkendelse og opbakning. Det er ikke nemt at være projektleder, men der er meget ledelse i det.