Fortællingen om det gode frikvarter. Om skrivelyst via børnestavning. Om eleverne, der lærte de gamle at sms'e. Om læreren, der med et tosprogsbibliotek gav eleverne læselyst. Og om andre gode oplevelser helt nede fra folkeskolens asfalt og linoleumsgulv. Ikke nødvendigvis forkromede, praksisændrende projekter, men vellykkede tiltag fra skolens hverdag, som nok er værd at skrive hjem om . og mange andre steder hen!

Med udgangspunkt i arbejdet omkring skolehistorierne fortalt af lærere, ledere og forældre, suppleret med elevinterview, eksemplificerer forfatterne, hvordan man med storytelling som bevidst anvendt metode forholdsvis let kan fortælle den gode historie. Og ikke mindst hvordan man dirigerer historierne ud på den anden side af klasseværelsets vægge, så de styrker skolens selvforståelse indadtil og dens image udadtil.

Bogen er blevet til som konsekvens af sammenlægningen af Brønderslev og Dronninglund Kommuner. Da de to forskellige skolevæsener skulle lægges sammen, blev projektet Folkeskolens Fantastiske Fortællinger udgangspunktet for at brande og samle det nye fælles skolevæsen, og det er dette projekt, der beskrives og bruges som afsæt for bogens kategoriseringer og ideer.

Bogen tager således sit afsæt på mange niveauer. Kernen er de 24 fortællinger og beskrivelsen af processen omkring indsamlingen, bearbejdningen og formidlingen af dem - en eksemplificeret manual med journalistiske tips til, hvordan skolen selv kan (være med til at) sætte dagsordenen blandt skolens interessenter, men også i (lokal)mediernes overskrifter. Det er denne del af bogen, der med lærerbriller er mest spændende og inspirerende.
Herudover introducerer forfatterne fænomenet kommunebranding i teori og praksis med projektet fra Brønderslev som eksemplarisk case. Suppleret af en ganske vist interessant, men forholdsmæssig lang indledning om Pisas betydning og mediernes rolle for og i skolepolitikken bliver bogen trods en klar og tilgængelig formidling noget bredtfavnende. Koblingen af praksiseksempler og introduktionen af teoretiske begreber er sammenhængende og klar nok, men den røde tråd snor sig indimellem så langt, at man skal have stærkt fokuserede læsebriller på for at holde fast i oplevelsen af den brugsbog, som forfatterne pointerer, det er.

Men at bogen vil vel rigeligt, forhindrer ikke en god oplevelse af, at det er en superspændende ide at hive storytelling som metode ud af undervisningen og bruge den på et metaplan i en markedsføringstænkning af folkeskolen. Både for at fortælle omverdenen, at folkeskolen er bedre end sit rygte, og i erkendelse af, at sprog skaber virkelighed. For som forfatterne siger: De positive fortællinger kan flytte holdninger. Og engagere til at fortælle videre.

Og både tankerne og ideerne er gode, så find blot den fokuserede læsestrategi frem, grib opfordringen (afsæt resurserne) - og sæt din skole på dagsordenen. Fortæl!