Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lasse skal lære at være skoleparat

Først var hans forældre forbeholdne over for ideen om Familieklassen, men i dag anbefaler de det gerne videre til andre. Personlige mål og ro på er nøgleordene.

Foto: Kissen Møller Hansen
Helle Lauritsen
Start debatten
18. april 2012, kl. 02:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På tavlen hænger en seddel med Lasses navn på. Han skal være skoleparat, står der blandt andet.

Familieklassen på Kolind Centralskole fik sidste år SyddjursKommunes innovationspris for sit tværsektorielle samarbejde. Prisenvar på 25.000 kroner. Skolen har kørt to forløb med familieklassermed støtte på 920.000 kroner fra satspuljemidlerne og skal nu væremed til at sætte familieklasser i gang på andre skoler i kommunen.Familierne bliver ikke visiteret til Familieklassen. Det foregårmere uformelt. Man er ikke en sag i kommunen.

»At være skoleparat betyder, at jeg skal sætte mig ned, tie stille og ikke fjolle«, siger Lasse, der er syv år.

»Når de andre i klassen gør noget, så skal jeg ikke gøre det. Hvis nu A... slår N... i ansigtet, så skal jeg blive siddende på min plads«.

Han forklarer, at de taler om trappen (konflikttrappen).

»Hvis det går op, så er det surt. Hvis det går ned, så bliver man glad«.

Lasse og hans forældre går i Familieklassen på Kolind Centralskole på Djursland.

»Jeg havde paraderne oppe fra starten af«, fortæller Lasses far, Karsten Helweg. »Jeg anede ikke, hvad Familieklassen var, men jeg regnede egentlig med, at det var et dunk i hovedet til vores dreng. Et stempel i panden. Men det har været rigtig godt. Der er ro på, og man sætter personlige mål op. Jeg kan kun anbefale det«.

»Da det blev foreslået, syntes jeg ikke, problemet var så stort. Jeg kunne jo godt styre Lasse, men han havde åbenbart ikke ordentlig respekt for læreren«.

Undervisning af forældrene

Familieklassen varer i alt 12 uger, hvor man mødes en gang om ugen. Lasses forældre har deltaget på skift.

Lasse fortæller, at når Familieklassen begynder, går børnene i gang med deres skolearbejde, og forældrene mødes ved det store blå bord sammen med lærerne.

»Det er ikke kun børnene, der har godt af Familieklassen. Forældrene hanker også op i tingene. Det her hører jo også til livet derhjemme. Man giver sine ideer videre til hinanden i gruppen, og det er tilladt at rette på de andres børn eller at sige noget til forældrene. Jeg er her for Lasses skyld, og jeg kan mærke, at det har hjulpet«, siger Karsten Helweg.

Han fortæller, at børnene får karakter i hver time i skolen. De kan få fra 1 til 4, hvor 1 er dårligst. Forældrene kan så tale med deres børn om, hvorfor der står et 2-tal efter et frikvarter for eksempel.

I Familieklassen kan en forælder også være hjælper for et andet barn og give karakter til de andre børn.

Indimellem går hele flokken i gymnastiksalen og laver samarbejdsøvelser.

»Dér går det hele ud på at lytte. At høre efter opgaven, lytte og gøre, hvad der bliver sagt. Alle skal holde sig til instruksen«, forklarer Karsten Helweg.

Han fortæller, at hjemme kan Lasse nu finde på at bede om mere ro omkring sig.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lasse skal lære at være skoleparat

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS