Lasse skal lære at være skoleparat

På tavlen hænger en seddel med Lasses navn på. Han skal være skoleparat, står der blandt andet.

»At være skoleparat betyder, at jeg skal sætte mig ned, tie stille og ikke fjolle«, siger Lasse, der er syv år.

»Når de andre i klassen gør noget, så skal jeg ikke gøre det. Hvis nu A... slår N... i ansigtet, så skal jeg blive siddende på min plads«.

Han forklarer, at de taler om trappen (konflikttrappen).

»Hvis det går op, så er det surt. Hvis det går ned, så bliver man glad«.

Lasse og hans forældre går i Familieklassen på Kolind Centralskole på Djursland.

»Jeg havde paraderne oppe fra starten af«, fortæller Lasses far, Karsten Helweg. »Jeg anede ikke, hvad Familieklassen var, men jeg regnede egentlig med, at det var et dunk i hovedet til vores dreng. Et stempel i panden. Men det har været rigtig godt. Der er ro på, og man sætter personlige mål op. Jeg kan kun anbefale det«.

»Da det blev foreslået, syntes jeg ikke, problemet var så stort. Jeg kunne jo godt styre Lasse, men han havde åbenbart ikke ordentlig respekt for læreren«.

Undervisning af forældrene

Familieklassen varer i alt 12 uger, hvor man mødes en gang om ugen. Lasses forældre har deltaget på skift.

Lasse fortæller, at når Familieklassen begynder, går børnene i gang med deres skolearbejde, og forældrene mødes ved det store blå bord sammen med lærerne.

»Det er ikke kun børnene, der har godt af Familieklassen. Forældrene hanker også op i tingene. Det her hører jo også til livet derhjemme. Man giver sine ideer videre til hinanden i gruppen, og det er tilladt at rette på de andres børn eller at sige noget til forældrene. Jeg er her for Lasses skyld, og jeg kan mærke, at det har hjulpet«, siger Karsten Helweg.

Han fortæller, at børnene får karakter i hver time i skolen. De kan få fra 1 til 4, hvor 1 er dårligst. Forældrene kan så tale med deres børn om, hvorfor der står et 2-tal efter et frikvarter for eksempel.

I Familieklassen kan en forælder også være hjælper for et andet barn og give karakter til de andre børn.

Indimellem går hele flokken i gymnastiksalen og laver samarbejdsøvelser.

»Dér går det hele ud på at lytte. At høre efter opgaven, lytte og gøre, hvad der bliver sagt. Alle skal holde sig til instruksen«, forklarer Karsten Helweg.

Han fortæller, at hjemme kan Lasse nu finde på at bede om mere ro omkring sig.