Anmeldelse:

Tynd, men fuld af stof til eftertanke

Alle mener noget om skolen, politikere, forældre, børn og naboerne, så man må have et pædagogisk ståsted, hvorfra man kan udøve sin profession. Denne bog hjælper den studerende på vej mod dette ståsted.

Offentliggjort

 

Fakta:

Den professionelle lærer

Forfattere: Pia Rose Böwadt og Lene Kofoed Rasmussen

180 kroner

114 sider

Serie:

Hans Reitzels Forlag

Vi kender jo alle en lærer og de er forskellige som mennesker. Der er mesterlæreren, pædagogen, retoriklæreren og kanniken, der er skolemesteren og degnen, seminaristen, lærerinden, faglæreren, forsøgslæreren, lønarbejderlæreren og så er der den professionelle lærer. ”Den professionelle lærer” er titlen på denne nye udgivelse, der er beregnet til undervisningen af førsteårsstuderende på læreruddannelsen. Forfatterne er Pia Rose Böwadt, docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Lene Kofoed Rasmussen, ph.d. og underviser på Læreruddannelsen Absalon. De har begge været i læreruddannelsen i mange år, og har udgivet bøger om lærerrollen. De ved noget om læreruddannelsen. 

”Livsoplysning” er et fællesfag i læreruddannelsen 2023. Det bygger på det tidligere KLM-fag, men har også ”læreren som autoritet” og idehistorie som en del af fagets indhold. ”Den professionelle lærer” vil være en grundbog, der kan give helt nye studerende et kritisk blik på egne fordomme og forestillingen om ”en god lærer”.

Det er en tynd grundbog på 114 sider, men på disse sider bliver lærerrollen belyst fra mange vinkler. Det kan være en god strategi at læse efterordet først. Det står sidst, men her er formålet med bogen gjort klart: ”Formålet er snarere at få øje på, at der er en (ide)historie bag den måde, der tænkes og gøres skole i dag. På den baggrund kan vi nemlig se med nye øjne på det, som ellers forekommer os fuldstændig selvfølgeligt.” Endvidere står der: ”Det er på baggrund af den vekselvirkning mellem tænkning, undersøgelse og praksis, at læreren kan udvikle sin professionelle autoritet.” 

Det er bogens anliggende, at man altid skal forholde sig kritisk til ”selvfølgelighederne” i skolen, men også at man netop forholder sig kritisk på baggrund af viden og tænkning. Det er en af de vigtige kompetencer for den professionelle lærer: At man, på et oplyst grundlag, kan forholde sig kritisk til sin egen og skolens hverdag.

Bogen indledes med et forord om lærerrollen, om faget Livsoplysning og der er en læsevejledning. Herefter har kapitlerne klare overskrifter, så man i Livsoplysningsfaget kan strukturere undervisningens indhold herefter. Kapitel ét er ”Lærerprofessionen”, så følger ”Skolen som demokratisk institution”, ”Diversitet og deltagelse i skolen”, ”Professionel autoritet, dømmekraft og myndighed” og så kapitel fem: ”Professionsetik og etiske dilemmaer i skolen”. Herefter kommer det vigtige ”Efterord”. Der er et register, så man kan slå op for at læse præcist om dømmekraft, demokrati, dannelse og de mange andre pædagogiske begreber.

Alle kapitler er skrevet ud fra samme struktur. Der er et indhold organiseret med deloverskrifter, alle cases og ”billeder fra hverdagen” er sat i grå tekstbokse, og hvert kapitel afsluttes med en opsamling og en litteraturliste.

Et nyt fagstof i læreruddannelsen kan findes i ”Professionel autoritet, dømmekraft og myndighed”. Her gives der fine blik ind på skolens hverdag i et historisk blik fra 1950’erne og frem. Dette kapitel viser, at man altid skal forholde sig kritisk til den hverdagspraksis, man befinder sig i, for her ses så tydeligt, at det, der var ”god stil” i 1950’ere, i 1970’erne eller 1990’erne ikke altid synes lige indlysende som gode pædagogiske valg i 2023. 

Her i 2023 er lærerens autoritet fortsat vigtig for elevernes arbejdsindsats, og her bringes K. E. Løgstrup på banen: ”Løgstrup taler om saglighedens bro. Det er en bro, ad hvilken man kan nå hinanden – ikke fordi man rækker ud efter hinanden, men fordi man er optaget af det samme tema. Og det er sagligheden og fagligheden, der gør, at lærerens udlægning har autoritet – ikke fordi han har magten til at sætte sig igennem.”

Der er sket meget i skolens historie, og det er vigtigt at have et blik for, at mens det med skoleloven i 1814 (kun) var tilladt at tampe eleverne med et tyndt reb (en tamp) uden knuder - og de små elever måtte nøjes med ”et lidet ris”, så er der sket i skifte i autoritetsbegrebet gennem de sidste to hundrede år. 

Den kan lægge op til mange overvejelser og mange studerendes refleksioner over hvilken lærer de vil være.

Det er en tynd bog, men den kan lægge op til mange overvejelser og mange studerendes refleksioner over hvilken lærer de vil være. Den kan anbefales til faget ”Livsoplysning”. Man bliver oplyst om livet som lærer, når man læser her. 

P.S. Bogens layout kunne være klarere i udtrykket. Der kunne være faktabokse med historiske facts, med korte portrætter af nogle af de nævnte pædagogiske tænkere og der kunne være begrebsforklaringer. Også forsiden kunne i højere grad matche indholdet. Forsiden er en klar (og smuk) blå, med en ramme af brun, orange og neapelgul. Mærkeligt. Klart og stringent, men i forhold til det meget diskuterende indhold, så rammer forsiden ikke.