Lærere på efterløn fortsætter med at arbejde
I løbet af de sidste 10 år er antallet af lærere, der arbejder, samtidig med at de får efterløn, fordoblet. I dag fortsætter 2000 ud af 6000 med at arbejde på deltid eller på heltid i kortere eller længere perioder.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Antallet er steget gradvist, og det er vores indtryk, at der vil komme flere til i fremtiden. Det kan vi fornemme, når vi holder medlemsmøder om efterløn. Landet over er der betydelig interesse for de attraktive muligheder for at arbejde ved siden af", siger Rune Thorup, vicesekretariatschef i Lærernes a-kasse.
Udviklingen burde gå i den modsatte retning, fordi lærere lige som mange andre grupper vælger at gå på efterløn senere. I 1999 begyndte mange at modtage efterløn, når de blev 60 år. I dag er 62 år mere almindeligt.
"En væsentlig forklaring på, at et stigende antal fortsætter med at arbejde, er, at reglerne er mere lempelige", siger Rune Thorup. "For 10 år siden var der meget snævre grænser for, hvor meget man måtte arbejde, og hvor meget det gav økonomisk. I dag er der større frihed. Det er så at sige blevet en bragende god forretning."
Ingen grænser
Der er ingen grænser for, hvor mange timer en efterlønsmodtager må arbejde, og der er god økonomi i at gøre det. Op til de første 30.000 kroner bliver der ikke trukket meget i efterlønnen. Over 30.000 er det lidt mere, men stadig kun små beløb set i forhold til lønindtægterne fra arbejdet.
"Udregningerne er komplicerede, men kort fortalt bliver der højst trukket en 37. del af den ugentlige efterløn pr. time, man arbejder. For mange medlemmer af Lærernes a-kasse svarer en times efterløn typisk til omkring 50 kroner".
Har man haft sit efterlønsbevis i 2 år og først derefter går på efterløn, optjenes desuden ret til senere udbetaling af en skattefri præmie på 10.000 kroner for hver gang, man har arbejdet 481 timer. Optjeningen af timer til skattefri præmie begynder dog tidligst, når man som fuldtidsforsikret har arbejdet 3.120 timer, siden man fik sit bevis.
"Det er klart, at økonomien spiller en stor rolle, men det betyder også noget, at der i modsætning til tidligere ikke længere er et massivt pres i retning af, at ældre bør trække sig tilbage, og at de har fundet ud af at have det fint med fortsat at have en tilknytning til jobmarkedet", siger vicesekretariatschefen.
