Lærer til lærer
Panik auf Deutsch
DLFs kursus - om sprog. Lærematerialer til tyskundervisningen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hverdagen som tysklærer er med den nye Reform blevet en ganske anden. Vi klappede i vores små hænder, da tysk blev indført fra 5.klasse - begejstringen aftog dog, da vi indså, at timetallet blot blev omfordelt over flere klassetrin.
Nu er vi så langt inde i reformens første år, og de første udfordringer har meldt sig på banen. For hvilke materialer skal vi bruge som begyndermateriale i 5.-6.klasse, når de første præsentationsaktiviteter er gennemført, tallene er indlært, farverne leget ind, der er danset til diverse tyske sange? Forlagene kommer med nye bogsystemer, men skolerne har ikke økonomi til indkøb, og hvad gør vi, når eleverne kommer i 7.klasse og de gamle lærebøger egentlig starter forfra med "Hallo" og "GutenTag"?
Hverdagen kommer snart til at fyldes med individuelle læringsmål, og her er selvfølgelig nogle af svarene på, hvordan vi sikrer den faglige progression i faget. Men hvornår skal faglærerne mødes og skabe de bedste faglige og pædagogiske rammer og samtidig med lys og lygte opstøve de materialer, som kan anvendes til vores elevgrupper?
Disse store spørgsmål sidder 5 tysklærere og river sig i håret over på DLF's "Få ny viden og inspiration om dit fag" kursus på Nørgaards Højskole i Bjerringbro en torsdag aften i marts. Vi tror dog - efter en hel dags kursus at fælles tysklærere netværk på tværs af landet - er et af svarene på ovenstående. En skøn nørdedag!