Efter sommerferien vil der starte 15 procent færre nye studerende på læreruddannelserne uden for de store byer. Det er mildest talt en katastrofe, hvis man spørger de lærerstuderendes forperson, Caroline Holdflod Nørgaard, der udtaler:

 ”Tallene taler et helt klart sprog. Hvis udviklingen fortsætter, så bliver det sværere at blive lærer uden for de store byer, og folkeskolerne i de mindre byer får endnu større rekrutteringsproblemer. Der er brug for, at politikerne tager ansvar nu”.

Den offentlige debat om at tvinge studerende til provinsen har haft betydning

I forbindelse med den nye aftale om udflytning af uddannelser har medierne de sidste par måneder bugnet med fortællinger om, hvor hårdt det er at være studerende i provinsen, og hvor dårligt det faglige miljø og studiemiljøet er uden for de store byer. Samtidig har man kunnet læse, at regeringen og et flertal i Folketinget de kommende år vil ”tvinge” studerende ud af de store byer.

”Vi oplever at den offentlige debat har haft betydning for, at kommende lærere flygter fra de små byer”, siger Caroline Holdflod Nørgaard og tilføjer: ”Når man som studerende har stået med valget mellem Hjørring og Aalborg, og samtidig har fulgt med i mediedækningen de sidste mange måneder, så er det ikke overraskende, at valget er faldet på Aalborg”.

I Nr. Nissum er antallet af optagne på læreruddannelsen eksempelvis faldet fra 85 i 2020 til blot 34 i år.

”Det er alarmerende. Når uddannelsesstederne bliver for små, bliver det svært at udbyde de forskellige undervisningsfag, som er nødvendige for at kunne undervise i folkeskolen. På den måde er den ene studerendes frie valg om at starte på en videregående uddannelse i de store byer på bekostning af en anden studerendes frie valg.”

Det her får konsekvenser for både folkeskoler og lokalmiljøer

Det faldende optag vil også have store konsekvenser for de folkeskoler, der ligger langt fra en læreruddannelse, og de uddannelsessøgende, der bor rundt om dem. Optaget kan nemlig i sidste ende betyde, at nogle af læreruddannelserne må lukke.

”Når en læreruddannelse lukker, betyder det, at de potentielle lærerstuderende i lokalområdet, der ikke har ressourcerne eller mulighederne for at flytte, dropper at søge uddannelsen”, fortæller Caroline Holdflod Nørgaard og tilføjer: ”Der kommer til at mangle 13.100 lærere i 2030[1], så folkeskolen har slet ikke råd til den her udvikling. Vi gambler med kommende generationers skolegang”.

Politikerne må tage ansvar: Brug for national rekrutteringsstrategi

Hvis man spørger de lærerstuderende, så bør politikerne tage et langt større ansvar for læreruddannelsen, end tilfældet er i dag.

Læreruddannelsen er ifølge Caroline Holdflod Nørgaard alt for vigtig til, at optaget må være op til tilfældigheder.

”Hvis regeringen mener det, de sagde med, at uddannelserne skal være ”tættere på”, må de tage et større ansvar for unges søgemønster og for at sikre, at der i fremtiden er lærerstuderende i hele landet. Vi har brug for en national rekrutteringsstrategi.”

Udover at tage ansvar for unges søgemønstre er der brug for investeringer i landets læreruddannelser.

”Det er dyrt at drive læreruddannelse, fordi der skal uddannes lærere til alle skolens fag. Især på de små uddannelser giver de mange fagspecialiseringer udfordringer, og derfor er der brug for massive investeringer i uddannelsen”, siger Caroline Holdflod Nørgaard.

[1] Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler, 2021