Den fremtidige bekendtgørelse for læreruddannelsen bør kun foreskrive de overordnede dannelses- og kompetenceformål. Vi skal ikke arbejde hen imod yderligere styring af uddannelsen, men i stedet sikre, at de professionelle læreruddannere gives frihed, tillid og råderum til at agere kompetent i forhold at danne og uddanne fremtidens skolelærere. Det vil blandt andet sikre, at udviklingen af uddannelsen både sker i relation til uddannelses formål samt aktuelle og fremtidige samfundsmæssige temaer og udfordringer.

En overordnet drøftelse af visionerne for fremtidens folkeskole vil give vigtige pejlemærker for retningen og udfoldelsen af fremtidens læreruddannelse. Når det igangværende udviklingsarbejde om fremtidens læreruddannelse til efteråret rammer de politiske forhandlinger på Christiansborg vil det være ønskeligt med en overordnet politisk retning for udvikling af læreruddannelsen og en bekendtgørelse, der kun foreskriver de overordnede rammer.

Det vil give mulighed for at uddannelsen udvikler sig løbende – i takt med folkeskolen vel at mærke. For udviklingen af læreruddannelse og folkeskolen bør være tæt forbundne. Skolens formål og opgave er beskrevet i skolens formålsparagraf, og udfoldelsen heraf må bygge på viden fra forskning og praksis – samt på forestillinger om, hvad nutiden og fremtiden særligt kommer til at kræve af eleverne, og hvordan vi bedst muligt forbereder dem hertil.

Nogle grundlæggende forhold ændrer sig ikke meget over tid, fx at børn og unge går i skole for at lære noget, at skolen er en vigtig arena for børn og unges dannelsesprocesser og at skolen forbereder børn og unge til ansvarlig borgerdeltagelse i et demokratisk samfund. Det skal læreruddannelsen forholde sig til og orientere sig imod.

Men da folkeskolen er samfundets og politisk styret, er det også vigtigt, at læreruddannelsen forholder sig til de aktuelle samfundsmæssige forhold, udfordringer og politiske beslutninger. Samfundet ændres hele tiden både fordi der udvikles ny viden, muligheder og kriser og fordi politikerne prioriterer og træffer valg. Det betyder, at både indholdet og de måder, man arbejder på i folkeskole og læreruddannelse løbende må justeres. Hvis rammerne er mere overordnede, kan de justeringer ske inden for de politiske rammer uden der er behov for hyppige reformer ved den mindste udvikling.

Der vil altid både være mere faste temaer og helt aktuelle forhold, som fx pandemier, teknologiforståelse, køn og mangfoldighed, det 21.århundredes kompetencer mv. Det vil sige, at skolens og læreruddannelsens dannelsesopgave løbende ændrer sig i takt med samfundsudviklingen og politiske strømninger, som både skole og uddannelse skal forholde sig til.

Når nu folkeskolen og læreruddannelsen er og bør være tæt forbundne, er det desuden ønskeligt af politikerne rammesætter fremtidens læreruddannelse, så der skabes en bedre og tættere sammenhæng mellem læreruddannelse og folkeskolens praksis. Der er behov for mere og bedre "hands-on", teori-praksiskobling og refleksiv læringspraksis i læreruddannelse, så de lærerstuderende klædes bedre på til at træde ud i virkeligheden i folkeskolen på et endnu stærkere og sammenhængende fundament af praksisviden, professionsviden og forskningsviden.