Folkeskolen får skyld for, at danske piger i ekstrem grad fravælger de matematiktunge uddannelser. Påstanden rummer nogen sandhed, men den er langtfra en dækkende forklaring på, hvorfor pigerne vender ryggen til klassiske ingeniørfag, længerevarende it-uddannelser, matematik og fysik.

Spiren er sået, før pigerne møder folkeskolen første gang. Det kom til at stå klart i løbet af arbejdet med bogen »Lykkelig i nørd­land«, der har undertitlen »Hvem bygger fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, der påvirker pigers studievalg«.

Bogen følger 12 kvinder, der gik imod strømmen. Fra robotprofessoren, der brænder for at få udviklet specielle proteser, til den datalogistuderende. Mange af de interviewede påpeger, at piger generelt set har et problem med selvtilliden, og de tror, at de er mindre kloge, end de er.

Den nok mest kendte forsker på området er Adrian Furnham, professor i psykologi ved London University College. Han har forsket i, nærlæst og sammenfattet godt 30 internationale undersøgelser.

Ifølge professoren vurderer kvinder typisk egen intelligens fem IQ-point lavere, end den rent faktisk er, mens mænd overvurderer deres IQ tilsvarende.

Blev det bare ved det. Men Adrian Furnham fortæller, at også forældrene undervurderer døtres intelligens og overvurderer sønners. Børnene undervurderer moderens intelligens, men overvurderer faderens, og det samme gælder, når der spørges ind til bedsteforældre: Bedstefar er klogest.

Konsekvensen af, at pigen har - og påføres - dette psykiske handicap, drøftes yderst sjældent. Hvordan mon det havde været, hvis pigen i stedet skulle leve med øjne, der notorisk så dårligere end broderens øjne?

Professor Adrian Furnham er ikke selv i tvivl om, at det er bedre at gå igennem livet med for stor tiltro til egne evner end med den ydmyghed, som pigerne lægger for dagen. Han pointerer i øvrigt, at langt den overvejende del af IQ-forskningen viser, at kvinder og mænd er ret lige begavede.

Nogle vil måske hævde, at de danske piger, der jo gør det bragende godt i undervisningssystemet, er helt anderledes. At de strutter af selvtillid, overbeviste som de er om, at de er ligestillede og evner, hvad de end vil.

Erfaringen hos en af bogens rollemodeller, lektor i matematik Lisbeth Fajstrup, er, at går det godt for en pige til eksamen, tilskriver hun det ofte held, og går det skidt, skyldes det ikke uheld. Hun møder helt anderledes reaktioner blandt drengene.

Man behøver også blot at læse de mange artikler om, hvor elendige danske kvinder er til at forhandle løn for sig selv, for at se, at det også herhjemme kan knibe med selvtilliden, og det samme afspejles i kvindernes mønster i jobsøgning. Kvinder søger kun et job, når de kan opfylde alle krav eller i hvert fald størstedelen af dem. Mænd har selvtillid nok til at turde tage chancen, selv når de kun opfylder få af kravene.

Men tilbage til matematikken. Selv når en pige klarer sig flot og har stor interesse for området, er det langtfra en garanti for, at hun fristes af en hård uddannelse. Allermest afgørende for et sådant valg er nemlig selvtilliden, som pigernes forældre og lærerne indgyder pigen, fortæller psykologer ved University of Wisconsin-Milwaukee.

De fortæller endvidere, at både piger og drenge har et indtryk af, at lærerne har større tiltro til drengenes evner i matematik og naturfag end pigernes. Af samme årsag oppede drengene sig, mens det gik ud over pigernes motivation.

Efter udgivelsen af »Lykkelig i nørdland« er der kommet endnu et interessant forskningsresultat hvad angår lærernes rolle. Det viser, at hvis en kvindelig lærer ikke selv er tryg ved matematikken, smitter angsten af på pigerne, men ikke på drengene. Bag forskningen, der bærer overskriften »Female teachers' math anxiety affects girls' math achievements«, står psykologer ved University of Chicago.

Forældrenes rolle belyses nærmere i et forskningsprojekt, der fulgte 800 børn og mange af deres forældre gennem 13 år. Forskere ved University of Wisconsin-Milwaukee konstaterede, at forældre typisk støtter deres sønner bedre end deres døtre, når det gælder matematikken.

Allermest interessant er imidlertid faderens rolle. Fædre, der ikke er syltet ind i traditionelle opfattelser af, hvad kvinder kan, og hvad mænd kan, styrker pigernes interesse for matematik og naturfag, mens de fordomsfulde fædre mindsker den. Omvendt står det til for sønnerne.

Ses der specifikt på forskning, der har omfattet danske skolebørn, viser undersøgelsen »The Relevance of Science Education« fra 2003, at løbet allerede er kørt for de danske piger, når de har nået 15-års-alderen.

De er de allermest afvisende over for naturfag og teknik blandt unge af begge køn fra 28 lande, og det står ikke meget bedre til med de danske drenge. I alt deltog 538 danske elever.

Debatten om naturfag herhjemme har været aktualiseret af Pisa-resultater. Der har også været skrevet en del om, at mange lærere i naturfag ikke har den nødvendige uddannelsesmæssige baggrund. For nylig kunne Politiken desuden fortælle, at flere seminarier dropper naturfag som linjefag. Søgningen til faget, der i 2007 blev til et stort linjefag, er for lille. Kun 262 af 3.300 nye lærerstuderende har ønsket at gå den vej, og blandt de nuværende lærere med speciale på området er mange på vej på pension.

Udviklingen er på sin vis selvfølgelig. OECD har fastslået, at jo rigere et samfund, jo mindre interesse for naturvidenskab og teknologi. I Danmark er holdningen, at den unge skal vælge med hjertet.

Pigernes top-5 til de videregående uddannelser var i 2009 sygeplejerske, læge, pædagog, lærer og psykolog. Alle job af stor værdi for samfundet. Størstedelen med beskæftigelse inden for det offentlige for øje.

Spørgsmålet er blot, om pigernes grundlag for at træffe deres hjertevalg er godt nok.

Jeg håber med bogen at give dem, der påvirker pigers valg, et bedre indblik i barrierer for de utraditionelle valg, men også et bedre indblik i den forskel, man kan gøre med en hård uddannelse i bagagen. Endelig har jeg også fundet det vigtigt at belyse konsekvenser af fravalget for pigerne selv og for samfundet. |

»Lykkelig i nørdland«, af Dorte Toft, Gyldendal Business, 256 sider, kroner 250, men tjek netbutikker for lavere priser