I forbindelse med udarbejdelsen af en ny læreruddannelse har man diskuteret, hvordan det faglige niveau hos de studerende sikres, og ikke mindst har man diskuteret de studerendes studieintensitet. Overordnet har man i lang tid diskuteret graden af akademisering på de store professionsuddannelser. Hvor placerer uddannelserne sig mellem en akademisk disciplin og et praktisk håndværk? Hvor meget teoretisk viden skal de studerende besidde, og hvilken litteratur skal de læse?

I håbet om at kvalitetssikre læreruddannelsen har man fra Læreruddannelsens Ledernetværks side ønsket et øget fokus på, at underviserne på læreruddannelsen anvender både dansk og også gerne international forskningslitteratur i deres undervisning. Velvidende, at det ikke kan finde sted uden en stilladsering fra underviserens side. De studerende skal hjælpes til at læse forskningslitteratur.

På læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole har vi undersøgt, hvilken litteratur de studerende anvender i deres skriftlige eksamensopgaver. Nærmere bestemt har vi undersøgt lærerstuderendes litteraturlister i forbindelse med kompetencemålsprøverne i praktik. Samtlige litteraturlister fra de studerendes praktikopgaver fra 2019 og 2020 på KP er blevet kodet og kategoriseret med henblik på at undersøge, hvilken litteratur de studerende anvender – eller i hvert fald anfører på deres litteraturlister. De foreløbige resultater er ikke opmuntrende. Vores undersøgelse viser desværre, at omfanget af forskningslitteratur er meget ringe. Men hvad værre er, er omfanget af diverse hjemmesider til gengæld stort. I stedet for at læse faglitteratur af relevante skoleforskere anvender mange studerende i stedet diverse blogindlæg eller videoklip. Det ses for eksempel i forhold til skoleforsker Louise Klinge, hvis videoklip, hvor hun eksempelvis fortæller om relationskompetence, er meget populære hos de studerende. Mange studerende anvender også, hvad der lader til at være tilfældige blogindlæg, der er dukket op ved en søgning på google.

Den mest anvendte hjemmeside er Folkeskolen.dk med knapt hver anden hjemmesidereference, men derudover refereres der til hjemmesiderne Videnskab.dk, Youtube.com, Blivklog.dk, Eduk.dk, Satri.dk og Uption.dk.

Meget peger på, at pågældende hjemmesider udgør de studerendes ”faglitteratur”. De anvendes som faglige kilder. Hjemmesider er ikke ubrugelige for de studerende. De kan, sammen med diverse leksikale opslag og videoklip fra YouTube, være fine til inspiration. De kan vække ens interesse og give et hurtigt overblik, men de kan aldrig erstatte faglitteratur og fordybelse. Som det fremgår af undersøgelsen er Folkeskolen.dk den absolutte højdespringer. At de studerende læser, hvad der står på Folkekolen.dk, er i sig selv positivt, men hvis artiklerne anvendes i stedet for at konsultere faglitteratur, er tendensen meget uheldig. Dette debatoplæg kan fx ikke anvendes som en faglig kilde til at sige noget om lærerstuderendes brug af litteratur, men det kan forhåbentlig give lyst til at læse den rapport om emnet, der snart udkommer og andre lignende undersøgelser.

Selvom hjemmesider fylder uhensigtsmæssigt, understøtter vores undersøgelse, hvad også andre undersøgelser viser: Den mest dominerende kategori af litteratur er undervisningsmateriale skrevet til læreruddannelsen. Et sådant materiale er naturligvis legitimt og langt at foretrække frem for diverse hjemmesider med hurtige gennemgange af fx pædagogiske begreber, men hvis det ikke suppleres med forskningslitteratur, kan feltet meget hurtigt lukke sig om sig selv. Der har været fokus på problemet fra flere sider, men noget tyder på, at der er brug for en systematisk indsats for at ændre på billedet. De studerende kan også gøre en del selv.

Vores udgangsbøn til de studerende her ved semesterstart lyder derfor: Folkeskolen har brug for dygtige lærere, der er i stand til at udvikle deres undervisning og udvikle folkeskolen. Sådanne kompetencer kan man ikke tilegne sig gennem gode råd og komprimerede (video)gennemgange på diverse hjemmesider. Følg endelig med i alt, hvad der foregår på Folkeskolen.dk, men fordyb jer i faglitteratur på studiet. Den gode nyhed er, at der venter mange timers spændende læsning. God semesterstart.