Endelig er det muligt. Endelig kan alle skolens 5.-klasser samles i hallen og under ledelse af skolens musiklærer afsynge et korværk - måske ikke Händels »Messias«, men et par flerstemmige julesange kan det vel blive til. Og hvis én lærer med én dirigentstok kan styre 80 børn gennem korsangene i nogle uger, så kan skolen spare sammen til, at læreren kan nøjes med at give 14 elever ad gangen guitarundervisning i de følgende uger.

Sangkor er det eksempel, Undervisningsministeriet denne gang fremhæver som illustration af folkeskolelovens snærende bånd. Men hov - det må man jo allerede i dag. Man må holddele eleverne på tværs af klasser og trin i op til 50 procent af tiden - for eksempel i halvdelen af musiktimerne.

Et andet stort problem for skolerne er ifølge regeringsudspillet, når man har 30 børn på en årgang, og det er frygteligt dyrt at dele dem i to klasser med hver 15 elever. Det problem har regeringen nu fundet en løsning på. Endelig kan man få lov at undervise de 30 elever sammen noget af tiden og delt på hold noget af tiden.

Jamen - det må man jo også i dag. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation til oprettelse af en klasse med op til 30 elever, når særlige forhold taler for det. Og alternativt kan man jo bruge holddannelsesreglerne til at undervise de to små klasser sammen i op til halvdelen af skoletiden.

»Faglighed og frihed« kaldes regeringens udspil til en ny folkeskolereform. Og der bliver da også skruet op for fagligheden - i hvert fald i de krav, som eleverne fremover skal udsættes for ved afgangsprøven. Og de mange kommuner, som i de senere år har barberet timetallet helt ned på minimumsniveau, skal fremover op på det vejledende timetal. Det kommer til at koste dem rigtig mange penge, som regeringen ikke finansierer. I stedet får kommunerne friheden og dermed »bedre muligheder for selv at tage ansvar for og prioritere indsatsen på en endnu bedre folkeskole«. På godt dansk fodrer man hunden med dens egen hale, kalder den »frihed« og påstår, at man giver skolerne frihed til at løse nogle store praktiske og pædagogiske problemer.

Men den eneste måde, hvorpå den nye frihed kan finansiere et øget timetal på, er naturligvis ved at bruge holddannelsen til at etablere hold, der er større end klasser, og proppe flere end 28 elever ind i klasserne i flere tilfælde end dér, hvor man i dag kan få dispensation. Det kan hurtigt blive en frihed, som skolerne bliver tvunget til at benytte sig af. |