Konkurrence, overvågning, data, kontrol, læringsmålstyring, test …

Jeg var i starten af året med Københavns Lærerforenings Pædagogiske Udvalg et par dage i Oslo, hvor vi blev klogere på lederuddannelsen fra Handelshøyskolen BI i Oslo, samt hvilket skolesyn der har været fremherskede i det høyrestyrede Oslo gennem de sidste 18 år. Vi besøgte skoler, talte med lærere, skoleledere og forældre, fagforeninger og organisationer, og alle beskrev de et skolesystem, som handler om stærk markedstænkning, konkurrence som et bærende element og en overdreven læringsmålstyring, som er helt i modstrid med dansk skoletradition og tænkning. Eleverne i Oslo har forbedret deres testresultater – ja, men de mange omkostninger og negative konsekvenser på det menneskelige plan står i stærk kontrast hertil.

Skolelederuddannelsen ”Ledelse for øget læring – viden, valg og handling” i København

Begrundelsen for at indgå et samarbejde med Handelshøyskolen BI er, at man i Københavns Kommune ønsker at forbedre elevernes testresultater, som man har gjort i Oslo. Skolelederuddannelsen i København består af fem moduler. Udgangspunktet i alle moduler er skoleledelsens selvanalyse med afsæt i styrker og udfordringer, som skoleledelsen selv identificerer. Skolelederuddannelsen har tæt sammenhæng med andre projekter i Københavns Kommune DDO (datadreven organisation), Læring der ses og brugerportalsinitiativet – altså AULA og Meebook. Her går det hele op i en højere enhed, da alle data bliver samlet og forvaltningen kan udskrive den ene side data efter den anden og således gøre status over skolernes præstationer, de kan rangere og kontrollere – og sørge for, at alle elever bliver så dygtige, som de overhovedet kan. 

Dialog mellem leder og lærer er udeladt, men der er styrket dialog (læs: kontrol) opad i systemet

Det interessante er imidlertid, at i selve beskrivelsen af uddannelsen nævnes ikke på et eneste tidspunkt dialog mellem skoleledelse og lærer. Altså ikke en eneste gang. Og det undrer mig, for dialog er det, der er mest fremhævede, når det handler om god ledelse, og det uanset hvor vi retter vores opmærksomhed hen i vores system. I beskrivelsen af uddannelsen nævnes dog en fokuseret ”ledelsesdialog”, som er en dialog mellem skoleleder og områdechef, her er lagt op til et tættere samarbejde og en hyppigere mødefrekvens. Der er nøje beskrevet 7 spørgsmål i en form for brugermanual, som der skal tages udgangspunkt i. Det vil være skolelederen, som skal besvare spørgsmålene, som områdechefen stiller, og skolelederen skal kunne begrunde sine svar med data, som altid vil være det solide udgangspunkt. Det kan for eksempel være et møde om resultaterne fra 9. klassernes afgangsprøver eller de nationale test. 

Oslos skolelederuddannelse står i skærende kontrast til de øvrige politiske ambitioner

Københavns og Bornholms Lærerforening deltog ved Folkemødet på Bornholm i Allinge, hvor de to lærerforeninger havde inviteret til debat om skoleledelse. Der var i beskrivelsen af arrangementet lagt op til at diskutere tillidsbaseret ledelse overfor databaseret ledelse. I debatten deltog Børne- og Ungdomsborgmester i København Jesper Christensen, næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, skolechef på Bornholm Espen Fossar Andersen og skoleleder i København Kim Stenholm Paulsen. I panelet var der enighed om, at vi ikke kan undvære data, vi har på den ene side data og på den anden side dialog – og ingen af delene kan fungere alene. Jeg lagde mærke til, at der i debatten blev lagt stor vægt på værdien af dialogen mellem skoleleder og lærer.

Et væsentligt element i vores netop indgåede lokale arbejdstidsaftale i København er dialog. Dialog mellem skoleleder og lærer. Aftalen blev præsenteret for tillidsrepræsentanter og skoleledere, hvor det flere gange blev understreget af vores administrerende direktør Tobias Børner Stax, at dialogen mellem skoleleder og lærer er helt afgørende. Helt centralt for skolernes arbejde står vores MED-aftale, hvor udgangspunktet også er dialog. 

Hvor er vi på vej hen?

I København findes der dygtige skoleledere, som vægter dialogen med lærerne højt og inddrager lærerne i skolens arbejde og udvikling, det er jeg ikke i tvivl om, men desværre også skoleledere, som ikke vægter dialogen. Vi har dygtige politikere, som tager fornuftige beslutninger, blandt andet om færre karakterer i de ældste klasser og som netop har sendt en ansøgning afsted til Undervisningsministeriet med ønske om, at kunne fritage eleverne for de nationale test. Desværre beslutter selvsamme politikere at indgå et samarbejde om skolelederuddannelsen i Oslo i samarbejde med A.P. Møller Fonden, som i øvrigt betaler 12 ud af 21 millioner, der bliver brugt på uddannelsen. 

Alt sammen fordi eleverne skal blive så dygtige (til tests), som de kan

I mit arbejde som lærer føles det som at være i en spændetrøje bestående af modsatrettede værdier og initiativer uden retning. Jeg har endnu ikke mødt lærere i København, som ved, hvad deres skoleledelse arbejder med på skolelederuddannelsen, men det bliver bemærket, at der er et øget fokus på afgangsprøvekarakterer og på kritiske ytringer udadtil. Er det mon et led i skolelederuddannelsen? Det var bedriften i Oslo gennem de sidste mange år, har vi ved selvsyn konstateret under vores besøg. I Oslos Bystyre har man nu valgt en anden retning, da de negative konsekvenser ved at styre og lede skolen på denne måde var uoverskuelige. Men i København fortsætter vi, hvor Oslo slap, alt sammen fordi eleverne skal blive så dygtige, som de kan!