Anmeldelse
Indskoling
Aktivitetsplan for børnehaveklasser
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
(Rammeplan 1 og inspirationshæfte 2)
15 plus 73 sider
Samlet pris: 75 kroner plus moms og forsendelse
Københavns Kommune, Udviklingsafdelingen
Telefon 3366 4342
Københavns Kommune har lavet et flot oplæg til beskrivelse af børnehaveklassens pædagogik, som den allerede foregår. Tanken er, at den skal parres med nytænkning med henblik på at udvikle den eksisterende praksis i forhold til de lokale samarbejdsmuligheder, der foreligger med de omkringliggende institutioner.
Hensigten er udvikling, synliggørelse af eksisterende praksis, brobygning til institutioner, opmærksomhed på forældreindflydelse og forældreforpligtelse til medansvar for barnets personlighedsudvikling og læring.
I rammeplanen beskrives nøglebegreberne overordnet. I inspirationshæftet reflekteres og systematiseres de erfaringer og de idéer, som det daglige arbejde med børnene fører med sig. Der gives masser af eksempler på mål, midler og metoder. Der opstilles fyldige litteraturlister til de enkelte afsnit. Hertil kommer, at hæftet er rigt illustreret med dejlige farvebilleder, der understreger teksten.
Der er et selvstændigt afsnit om evaluering, som nok er en fordybelse værd. Det er sjældent, at man ser bud på, hvad og hvordan der kan evalueres i børnehaveklassen!
Publikationen må anbefales til alle, der interesserer sig for skolestart.
Lise Buhr