Lærerens fem bedste råd: Sådan hjælper du børn med lektierne

”Er der en lektiecafé for forældre?”

Det spørgsmål er jeg blevet stillet flere gange, end jeg kan huske, i løbet af mit lærerliv. Og hver gang har jeg svaret: ”Nej, det er der desværre ikke, men her er, hvad du kan gøre i stedet…”

Det er drønfrustrerende at stå som forældre og prøve at gennemskue børnenes lektier. Det er også frustrerende at stå som lærer og se på de elever der, igen, ikke har lavet dem. Vi kan bruge nok så meget tid på at snakke om, hvorvidt der skal gives lektier for eller ej. Hvad der definerer lektier, hvad der er opsamling på manglende arbejde fra undervisningen, og hvad der er læsning af nyt stof. Hvad der er afleveringsopgaver, og hvad der er forberedelse til dagens lektioner. Men når alt kommer til alt, er det ikke kun lærerne og eleverne, der bliver frustrerede over lektier. Det bliver forældrene også.

Jeg prøvede for nogle år siden, sammen med mit team, at lave en slags fem-trins-plan til forældre, så de kunne bakke deres børn op i lektielæsningen. Bemærk venligst, at der står ”bakke op” og ikke ”hjælpe med”. Det var vigtigt for os, at der også blev taget hånd om forældrene. Alt for ofte har jeg hørt forældre sige, at de ikke kan hjælpe med lektierne, fordi de ikke kan huske, hvordan man regner med brøker, eller hvordan det nu er med det der rumfang. Det er da også svært, når det ikke bliver brugt i hverdagen eller i ens job. Derfor skulle fokus flyttes fra at hjælpe med opgaverne til at bakke op om at få arbejdet med opgaverne.

Og hvordan gør man så lige det?

Fem spørgsmål der kan gøre eleverne selvhjulpne

Vi formulerede fem spørgsmål forældrene kan stille, som ikke stiller krav til deres viden om brøker, historiske begivenheder eller det periodiske system.

Pointen er ikke, at forældrene skal hjælpe deres børn med at løse opgaverne, men de skal hjælpe med at identificere de opgaver, der driller, så barnet kan spørge læreren om hjælp.

Og her kommer guldkornet: jeg bruger selv de samme spørgsmål, når de beder om hjælp til opgaverne i skolen. Når vi bruger tid på at hjælpe eleverne med at forstå opgaven, og selv sætte ord på det, der er svært, bliver de mere selvhjulpne, og med tiden stiller de sig selv de samme spørgsmål, når de møder en opgave, der driller.

Jeg mødte for noget tid siden en tidligere elev, der storsmilende fortalte mig, at hun i gymnasiet havde sagt til sig selv: Hvilke spørgsmål ville Heidi stille mig nu? Og det virkede. Hun fandt selv svarene og fandt hjælp, når hun havde brug for det.