Hvad er meningen med didaktik, hvad forstår vi ved det? spørger redaktionen af KvaN i forordet til dette temanummer. Udgangspunktet er, at didaktikbegrebet er under forandring, og at det derfor er nødvendigt at sætte begrebet til debat. Ambitionen er at invitere til didaktisk refleksion, og at nummeret kan være et redskab både i lærernes uddannelse og efteruddannelse.

Måske er det rigtigt, som Susan Nørgaard fremhæver det, at vi har brug for at udvikle didaktikken i et fælles samarbejde mellem almendidaktikere og fagdidaktikere, at udvikle et fælles sprog i respekt for de forskellige vinkler på didaktik, som fagene hver for sig giver. Det er i hvert fald rigtigt, at ingen svar kan stå alene, og at didaktikken ikke kun kan anskues fra én vinkel.

Temanummerets ti forfattere forsøger fra hver deres vinkel og værdigrundlag at give deres bud på, hvad didaktik er. De fagdidaktiske svar er interessante, mens de almendidaktiske bidrag ikke giver så meget nyt. Det gælder for eksempel Holger Henriksens polemiske artikel om didaktikkens Hurra-ord og Hans Jørgen Kristensens artikel om kravene til didaktikken set på baggrund af didaktikkens historiske udvikling i læreruddannelsen, og det gælder til dels også Poul Breindahls opfordring til at lade livsoplysning, livsduelighed og livsmod være det, vi opdrager til. For en fagdidaktiker vil sagen måske se helt anderledes ud.

Holger Henriksen definerer didaktik ved 'didaktik er et pædagogisk fag, der belyser skolens formål og undervisningens indhold og form'. For Susan Nørgaard drejer didaktikken sig om at finde svar på det, der skaber betydning i undervisningen, og hvordan det sker, mens Poul Breindahl søger didaktikken afklaret i spørgsmålet: hvad skal vi opdrage til? For Kirsten Reisby drejer didaktik sig om at udvikle kriterier ikke alene for valg af indhold, men også for de måder, man er sammen på, og for Hans Jørgen Kristensen er idealet at 'kunne udfordre og støtte børn og unge i en proces, hvor de går på opdagelse i, skaffer sig indsigt i og forholder sig kritisk vurderende og handlende i forhold til en kompleks, foranderlig og modsætningsfyldt verden med problemer og muligheder' - en slags kritisk didaktisk handlingskompetence.

Didaktik kan altså være mange ting. Det afhænger af, om svaret gives af en fagdidaktiker, en almendidaktiker eller af en didaktiker, der medtænker omsorgsdimensionen i lærerarbejdet. Men det afhænger også af forskerens egen værdi- og teoribaggrund. Kan man for eksempel tænke sig, at der er andre svar på, hvad naturfagenes didaktik er, end det svar, Ingvar H. Nielsen giver? Sandsynligvis. Forvirring og pluralisme - eller på vej til et nyt paradigme? Vi inviteres til didaktisk refleksion og til at stille nye spørgsmål.

Didaktikken må i dag forholde sig til tværgående problemstillinger og til den viden, man har om medlæring i den sociale praksis. Under alle omstændigheder er det nok sådan, at for den enkelte lærer hænger det personlige, det pædagogiske og det faglige sammen som den 'tre i én-figur', redaktionen har brugt som billede på lærerarbejdet og som kriterium for udvælgelse af tekster.

På den måde bidrager forvirringen alligevel til større afklaring. Debatten er begyndt, men langtfra slut. Dette temanummer kan være afsættet for debatten for både studerende, lærere og seminarielærere.

Didaktik

- temanummer af tidsskriftet KvaN

Redigeret af KvaN-redaktionen

124 sider, 65 kroner

Årsabonnement: 150 kroner

KvaN, telefon 8610 2100