Kandidat
Pernille Gaarde Bendix, Københavns Lærerforening
1. suppleant: Peter Steen Jensen
Kreds 11
2. suppleant: Tea Wagtberg Rasmussen
Kreds 86
Jeg er stolt af at være lærer og af folkeskolen; men jeg er bekymret over arbejdsvilkårene og over folkeskolens udvikling. Derfor stiller jeg op til hovedstyrelsen. Min erfaring er 20 år som almenlærer, 3,5 år i kredsbestyrelse med fokus på arbejdsmiljø og A20, 6 år som kongresdelegeret og 4 år som lokalpolitiker i Københavns BR. Se også: kortlink.dk/2n8r8, kortlink.dk/2n8r9, kortlink.dk/2n8ra.
Arbejdsvilkår
God undervisning forudsætter den nødvendige tid til forberedelse.
Balance mellem tid og opgaver, for eksempel med tid på alle opgaver.
Den pædagogiske og faglige debat og indflydelse på arbejdspladsen skal genetableres.
Det er ikke den enkeltes opgave at løse dårligt arbejdsmiljø med støj, uro, stress, inklusion og utryghed. Et sundt arbejdsmiljø er svaret på rekruttering og fastholdelse.
Nationale test og overgangsprøver skal afskaffes, og prøveantallet sænkes.
Foreningsdemokrati og sammenhold
DLF har kolossal styrke og gennemslagskraft. Vi er afhængige af, at medlemmerne oplever at blive lyttet til, og at DLF’s fagpolitiske arbejde har betydning på arbejdspladsen. Det forudsættes af inddragelse, tydelig kommunikation og en åben debat - også når den er svær, og der er uenighed.
Vi skal understøtte initiativer fra medlemmer, tillidsrepræsentanter og kredse.
Skolen og samfundet omkring os
DLF skal stå vagt om fællesskabet og folkeskolens formålsparagraf. Skolen skal frisættes fra overstyring og kommunale projekter. Vi skal have tid og frihed til at tage professionelle valg.
DLF skal fortsat kæmpe for en bedre økonomi til og prioritering af folkeskolen. Vi skal sammen med den øvrige fagbevægelse arbejde for udligning af ulighed og styrket velfærd.