Hovedstyrelsesvalg

Det demokratiske højdepunkt for Danmarks Lærerforenings medlemmer er ved at være forbi, når hovedstyrelsesvalget skal afgøres 5. december. Se, hvor mange der har stemt indtil videre.

DLF-valg: Se hvor mange der har stemt i din kommune

31 procent af lærerne har i skrivende stund sat deres stemmer på én eller flere af kandidaterne til valget om, hvem der de næste fire år skal sidde i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

Nogle steder er det kun lige over hver tiende, der har stemt. Andre steder er det over halvdelen af DLF-medlemmerne. 

Lige meget hvor du bor, kan du stadig nå at stemme til Hovedstyrelsesvalget i Danmarks Lærerforening, hvis du er medlem. 

Lærerne har hele 18 stemmer, som de kan placere på flere eller én kandidat til hovedstyrelsen, som er det hovedorgan, der sætter den politiske retning for Danmarks Lærerforening.

I 2019 kom stemmeprocenten op på næsten 60 procent. Valget slutter på tirsdag den 5. december.

Ved du stadig ikke, hvem du vil stemme på? Se en liste over kandidater