Lad mig starte denne anmeldelse et sted, jeg ellers sjældent gør – nemlig med at citere fra bogens sidste side, hvor der findes en kort tekst henvendt til læreren. Her står blandt andet, at ”Arbejdsbogen kan bruges gennem hele valgfaget som supplerende materiale” og videre: ”I kan arbejde med opgaverne i den rækkefølge, som passer bedst til holdets andet værkstedsarbejde”. Så er tonen slået an, og vi som læsere og brugere forstår, at der er tale om en arbejdsbog målrettet selvstændigt elevarbejde med en særlig betoning af, at den selvfølgelig kun indgår som et element af flere.

Og for nu at blive i afgrænsningen af arbejdsbogens brug, så oplyses det via Gyldendal Grundskole på Facebook, at ideen bag bogen er at støtte lærerens opgaver, at den ikke kan stå alene, men skal spille sammen med arbejdet i værkstederne. Dernæst at bogen er opstået ud fra en idé om at samle nogle af de løse ender, der kan være i forbindelse med såvel introduktion til nogle af de mange arbejdsprocesser, der findes i skolefaget håndværk og design, som den nødvendige kondensering af indhold. Ikke noget dårligt projekt fagets forholdsvis korte levetid taget i betragtning.

For at skitsere en mulig brug af arbejdsbogen skal her gives en kort omtale af strukturen, der har flere indfaldsvinkler, i indholdsoversigten nummereret 1-6, men uden nummerering i selve bogen. De første to afsnit omfatter først en kort introduktion henvendt direkte til eleverne. Siden følger lidt om håndværk og værktøj. I disse to afsnit er indlagt ni små videoer (en vist to gange) betegnet tekniktræning, der kan tilgås via QR-koder. De videoer, der omhandler emner fra det gamle sløjdfag, er grundige og fulgt af introducerende speak, mens de øvrige primært er illustrative.

Dernæst følger afsnittene tre og fire under overskrifterne "Materialer" og "Designproces". Trods det at der i materialeafsnittet skrives om kategorierne træ, tekstil og metal, lægges der primært op til undersøgelse af udvalgte tekstile materialer. Hertil er udviklet et analyseark, med plads til en god sproglig beskrivelse (som kunne være styrket af nogle få brugbare henvisninger) dels til tekstil materialekundskab i klassisk forstand, dels til kilder med viden om træ og metal som undervisningsrelevante materialer. I afsnittet om designprocesser lægges op til brug af en række faglige værktøjer inden for området. Blandt andet nævnes designmodeller, produktudvikling og brug af moodboard. Gode og relevante forslag – især hvis eleverne er klædt fagligt nok på til at kunne bruge disse begreber i praksis. Igen erindres teksten fra side 88 – hvori det understreges, at arbejdsbogens indhold skal betragtes som supplerende materiale.

Den supplerende vinkel bør også fastholdes, når der siden lægges op til, at eleverne skal arbejde med begreber som persona, mock-up og pitch. Hvis der ses bort fra, at en børnehaveklasse næppe kan betragtes som en persona, giver ideen vel god mening i det perspektiv, at designs anvendelighed afhænger af målgruppens behov. Mock-up som arbejdsform kan rigtigt brugt give nogle stærke visuelle og håndværksmæssige erfaringer, mens der bliver brug for et øjebliks refleksionstid, når det gælder opfordringen til at pitche. Det fremgår ikke, om der her tænkes helt lavpraktisk i korte introduktioner a la tv-hittet "Løvens Hule" eller brug af for eksempel NABC-modellen som professionelt værktøj, der kendes fra marketing og iværksætteri. Positivt set kan det vel tolkes som et oplæg til en struktureret træning forud for den afsluttende del af prøven, hvor der i den mundtlige præsentation forventes en redegørelse for valg og fravalg i forhold til den enkeltes designproces.

Sidst bringes to forslag til prøveoplæg. Et med afsæt i arkitektur og livsstil, et med sociale perspektiver.

Ideen med en elevrettet arbejdsbog er god. Bogens opbygning med opgaver, enkel sprogbrug og plads til egne noter fungerer også praktisk set. Rent fagligt kunne indholdet med fordel være suppleret med relevante faktabokse og forslag til enkle strategier til digital og analog vidensøgning.