Anmeldelse

Flugten fra Utøya

Stærk beretning fra en tragedie

Patrick Piscots bog er for barsk til at bruge i sin helhed, men kan bruges som afsæt for samfundsfaglige diskussioner med eleverne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen "Flugten fra Utøya" er Patrick Piscots øjenvidnebetragtning fra dagene på Utøya og tiden derefter. Han beskriver det som værende historien om begivenhederne, der kom til at ændre hans liv.

Fakta:

Titel: Flugten fra Utøya

Forfatter: Patrick Piscot

ISBN: 9788755912618

Pris: 180

Sider: 128

Serie: Øjenvidner

Forlag: Haase og Søns Forlag as

Patrick Piscot er født i Aarhus og har boet i Tynset i Norge siden 2008. I 2009 blev han aktiv i AUF (Arbeidernes Ungdomsfylkning), som er den norske pendant til Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og kom i denne anledning også med til AUF's årlige sommerlejr på øen Utøya, både i 2010 og det tragiske år 2011.

Bogen er en tragisk fortælling om en drengs skæbne og den begivenhed, som fik stor indflydelse på hans liv efterfølgende. I næsten et helt år efter tragedien holdt han stadig taler og blev interviewet om de dage på øen, og han ser denne bog som muligheden for at få fortalt hele sin historie.

Da forfatteren bogen igennem beskriver de af hans venner, der døde, og scenarierne, der udspillede sig for hans øjne, bliver man trukket med ind i et følelsesregister, som man skal være forberedt på. Det er hermed også svært ikke at fatte sympati for forfatteren og dennes budskab og føle respekt for den helingsproces, som bogen er et udtryk for.

Det ville dog have været på sin plads, at forfatteren havde anlagt et meta-perspektiv og generelt forholdt sig til, hvordan dette kunne finde sted i et veletableret velfærdssamfund med et velfungerende retssystem og social retfærdighed. Det kunne yderligere have klædt forfatteren og bogen, at der havde været en form for refleksion over samtiden, og af hvor det er, at samfundet ikke slår til længere, og hvad vi kan gøre fremadrettet for at modvirke en sådan tragedie.

Det vil være oplagt at bruge Utøya som emne i en samfundsundervisning med ekstremisme som tema eller tage et psykologisk perspektiv på tragedien og se på, hvordan folk handler i sådanne situationer. Hele bogen her er dog for barsk til at kunne bruges i undervisningsammenhænge, men afsnittet om, hvorfor forfatteren valgte at engagere sig i AUF, kunne være interessant at se på. Man kunne i en sådan sammenhæng tale om det at være politisk engageret, konsekvenserne heraf og om, hvorvidt ekstremisme skal have lov til at få indpas. Eller bruge bogen til at diskutere, hvordan og om man altid, i den rette kontekst, kan retfærdiggøre sine handlinger.