For to år siden udsendte forfatteren bogen »Demokrati som styreform og som ideologi«. Jeg anmeldte den dengang begejstret i Folkeskolen. »Som opslagsværk, som samlet oversigt, som studiebog: Mogens Herman Hansens bog er fremragende«, skrev jeg. Året efter fik den da også Det Kongelige Biblioteks pris for fremragende forskningsformidling.

Nu udkommer der så en fortsættelse: »Demokratiets historie - Fra oldtid til nutid«. Bogen er i bogstaveligste forstand enestående, for der findes nemlig ikke andre sammenhængende redegørelser for demokratiets historie og udvikling på et af de europæiske hovedsprog. Oveni får læseren også et appendiks om begreberne retsstat og demokrati, som de seneste tyve år er blevet knyttet tættere sammen. Også her demonstrerer Mogens Herman Hansen et kolossalt over- og indblik og en sproglig skarphed, som på én gang kan sætte en sag på spidsen og nuancere forståelsen: »Demokratiet foregiver at være en stat styret af folket, men er i virkeligheden en stat styret af de valgte politikere. Retsstaten foregiver at være en stat, der styres af love, men er i virkeligheden en stat styret af jurister .«. De citerede linjer har i bogen to slutnoter, som sammen henviser til syv kilder - med nøjagtige sidehenvisninger, så den nysgerrige læser selv kan botanisere videre i dokumentationen. Det er eksemplarisk for bogens noteapparat, litteratur- og navneoversigter, som er fremragende. Citater i selve teksten er på dansk, det samme gælder latinske og græske citater i noterne, mens andre citater dér gengives på originalsproget.

Og så tilbage til det historiske: På godt 200 sider fortælles demokratiets historie fra de græske bystaters direkte demokrati frem til nutidens Arabiske Forår. Kronologisk kan det naturligvis ikke blive, alene af den grund at demokrati som styreform kun har været praktiseret fra omkring 500 år før vor tidsregning til omkring 150 år før vor tidsregning og så igen fra slutningen af oplysningstiden, hvor det repræsentative demokrati tog form i USA og Frankrig. I de mellemliggende 2000 år var demokrati kun en filosofisk idé, og vurderingen var - i høj grad på grund af filosofferne Platon og Aristoteles - at demokrati var en dårlig forfatningsform. I dag er begejstringen - i hvert fald i ord - næsten udelt, uanset hvor i verden man er, men faktisk skal vi - i Hansens formulering - »frem til 1900-tallet, før ordet demokrati skiftede valør fra at være et skældsord til at blive et slagord«.  

Bogens skildring af demokratiets historie er mere deskriptiv og empirisk end den debatterende og problematiserende form i bogen om demokrati som styreform og ideologi, men den fornemme forskningsformidling forhindrer ikke forfatteren i at lægge synspunkter og tolkninger frem til diskussion. Mogens Herman Hansen undervurderer ikke læsernes intelligens, men af og til overvurderer han måske vores paratviden. For eksempel savner jeg nogle steder en definition af et begreb, og andre steder kunne jeg have tænkt mig et fornavn, en titel eller en nationalitet på nogle af de filosoffer, politologer, politikere og andre tænkere, der citeres. Men det er småting, som ikke skygger over, at bogen udfylder et gabende hul i litteraturen om demokrati. Undervisningsforlag burde stå i kø for at omsætte Mogens Herman Hansens overblik til læremidler med eksempler og fortællinger, der kan "oversætte" empirien til eksemplariske fortællinger om levet liv og kampe om frihed og lighed, styreformer og magt og ideer.