Islam er ikke en kultur, men en verdensreligion, og de bekendende har påvirket og ladet sig påvirke af de kulturer, de nu engang har fået del i. Nogle mener, at islam som arabisk religion også er arabisk kultur, men det er en misforståelse. I Koranen findes ikke belæg for, at muslimer skal overføre arabisk kultur til for eksempel Danmark, blot fordi de flytter hertil, eller blot fordi man som indfødt dansker konverterer til islam.

Den såkaldte islamiske verden befinder sig milevidt fra det ideal, Koranen beskriver. Det skyldes, at de lærde bevidst fejlfortolker og udelader udsagn i Koranen, når der skal gives anvisninger på, hvordan nutidige situationer skal forstås. Endvidere har de overleverede traditionssamlinger fået autoritativ status som fortolkningsvejledninger. Derved skubbes fokus fra Koranen til fortolkninger fra hovedsagelig middelalderen.

Aminah Tønnsen Echammari gennemgår nøje, hvor urimelige kravene om den totale tildækning af kvinder og kønsadskillelse er i forhold til Koranens ord herom. Undervejs drøftes også andre kontroversielle emner vedrørende kvinders rettigheder over deres børn, vold mellem ægtefæller, seksualdobbeltmoral med videre. Alle emner, hvorom der almindeligvis i danskerens forståelse udtrykkes fordomme - det vil sige uvidenhed. Men også forhold, hvor muslimen udtrykker uvidenhed i forhold til Koranens ord, fordi traditionens fortolkninger får plads til at spille den afgørende rolle i forståelsen af, hvad islam er.

Det er Echammaris fortjeneste hele tiden at belægge sine argumenter med citater fra Koranen og at ville formulere sin kritik i forhold til de mange, der udtrykker, at islam er mere arabisk kultur og værdier end blot en religion. Der er ingen tvivl om, at der kan være brug for en gedigen reformation, som kan føre til, at skriften alene er det centrale til forståelse af, hvad islam er.

I skolen er det selvfølgelig ikke vores opgave at puste gang i en reformation af islam. Men vi skal undervise også muslimske elever ud fra værdier, som er den humaniserende og demokratiske skoles. Og det skal gøres i accept af, at eleverne hjemmefra kommer med nogle værdiopfattelser, som kan være forskellige fra dem, vi i skolen lægger vægt på. Men vigtigt er det, at vi kender til elevernes og hjemmenes værdier og også begrundelser for forskellige holdninger.

Echammaris bog giver god viden om nogle problematiske holdninger, som af nogle forældre kaldes religiøse, men som egentlig er dybt rodfæstet i kulturelle traditioner, som er yderst forskellige fra de danske. Bogen giver også viden om en måde at anskue islam på, som udtrykker en ærbødighed over for det centrale i Koranen og en ærlighed over for det at være muslim i Danmark. Vi skal som lærere ikke fremme en bestemt forståelse af, hvad islam er, men vi skal holde os orienterede om, hvor diskussionen herom står, og her er denne bog yderst kærkommen. Den være hermed anbefalet til udfordrende og oplysende læsning.