"Vi har fælles retningslinjer for sprogbrug, der modvirker brug af nedsættende begreber om køn, krop og seksualitet”, "vores ledelse har besluttet, hvordan SSF integreres i fagene eller ”vi inddrager mål og tilgange fra SSF i den faglige undervisning”.

Det var nogle af de spørgsmål, som en række fremmødte lærere, pædagoger, elevrådsmedlemmer, sundhedsplejersker, skolebestyrelsesmedlemmer og konsulenter diskuterede med hinanden, da de i sidste uge var inviteret til såkaldt kickoff-dag på CFU Absalon i Slagelse.

Dagen var startskuddet til en national indsats, der skal løfte skolernes arbejde med det timeløse fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), der ofte volder skolerne udfordringer.

Indsatsen er udviklet af CFU Danmark, der har fået tildelt 15 millioner kroner, som blev afsat på sidste års finanslov til én samlet national indsats, der skal hjælpe skoler med blandt andet kompetenceudviklingsforløb og udvikling af netværk for lærere og resursepersoner.

De tre ovenstående spørgsmål er en del af ”SSF-cirklen”, som er et af mange nye redskaber og materialer, der blev afprøvet på kickoff-dagen, så det senere kan rulles ud i regionerne med flere kickoff-dage og tilbud til skolerne.

Undervisningsmaterialet og kurserne er blandt andet blevet til i et samarbejde med Børns Vilkår.

Undervisningskonsulent i Børns Vilkår Lone Smidt fortalte deltagerne, at det nye materiale er udviklet med udgangspunkt i, at SSF er et dannelsesfag, der handler om at gøre eleverne parate til livet og udvikle deres handlekompetence til at fremme sundhed for dem selv og andre.

Materialet skal give eleverne et bredt og positivt sundhedssyn, og et mangfoldigt og kritisk blik på normer om køn, krop og seksualitet, fortalte hun.

”Og alle skal lære det samme SAMMEN uanset køn”, forklarede Lone Smidt.

Lone Smidt understregede, at det nye materiale ikke kun er udarbejdet for at leve op til krav til undervisningen, men at det netop også er meningsfuldt og motiverende emne for eleverne.

”Det er jo de her ting, der er på spil i de fællesskaber, de indgår i, og de spørgsmål som børn og unge går med”, sagde hun.

En af dagens hovedpointer var, at SSF-undervisning ikke blot skal ske i nogle bestemte få fag og i Uge Sex. Det skal bredes ud til alle fag i skolen og i spontane situationer som lejrskoler, omklædningsrummet i idræt og i det hele taget være en del af skolens værdier og fysiske rammer.

Ikke klædt fagligt på til seksualundervisning

Seksualundervisning har længe været en udfordring for folkeskolen, og i løbet af dagen blev det klart, at der er behov for en større indsats for at løfte det timeløse fag.

Blandt andet fortalte undervisningskonsulent fra Børns Vilkår Lone Smidt, at børn og unge stadig primært får deres viden om seksualundervisning i skolen, fordi de ikke taler med deres forældre om det.

Det kunne tre lærere fra SUNDskolen i Guldborgsund Kommune nikke genkendende til.

På deres skole er der eksempelvis elever, der gerne vil kaldes ”hen” eller ”De” eller ønsker at skifte køn, ligesom flere elever kommer fra regnbuefamilier, som lærerne ikke nødvendigvis ved så meget om.

”Det er fint nok, at vi kan tale med eleverne om, at der skal være plads til alle, uanset hvem man er, men vi skal jo også vide noget mere om det og vide, hvor vi kan hjælpe dem videre, så de ikke kommer til at føle sig ensomme og kan få udforsket deres identitet”, sagde Randi Havlykke, der er børnehaveklasseleder på skolen.

Som et obligatorisk emne er SSF ikke tildelt et selvstændigt timetal, men skal indgå i undervisningen i skolens øvrige fag. Eleverne skal undervises i emnet fra børnehaveklassen til 9. klasse med fokus på både sundhed og trivsel samt køn, krop og seksualitet. Det er skolelederens ansvar at beslutte, hvilke fag undervisningen SSF skal foregå i.

En undersøgelse foretaget for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) viste senest i 2019, at skolernes undervisning i det timeløse fag mange steder er utilstrækkelig inden for centrale dele af emnet, og at der blandt lærere er manglende kendskab til krav og indhold, og at der er en uklar ansvarsfordeling på skolerne.

Rapporten pegede desuden på, at skolerne ofte har større fokus på sundhed og trivsel end på køn, krop og seksualitet, og at en betydelig andel af lærerne ikke føler sig fagligt klædt på til at varetage undervisningen.

Kun 16 procent af kommunerne har udarbejdet en særlig strategi på området, og på de fleste skoler er der ikke truffet en klar beslutning om, hvordan SSF skal integreres i undervisningen eller udpeget en tovholder eller ansvarlig for SSF, lød det videre i rapporten.

SSF i tyskundervisningen

Udover SSF-cirklen er der udviklet et såkaldt SSF-kompas, fortalte pædagogisk konsulent fra professionshøjskolen Absalon Mette Bech.

Kompasset er en hjemmeside, som skal skabe overblik over læremidler inden for SSF-undervisningen i alle fag lige fra naturteknik til dansk på alle klassetrin, sådan at SSF-undervisningen kan udbredes til alle fag.

Som lærer kan man gå ind på hjemmesiden og vælge sit fag og klassetrin og så sortere ud fra 14 temaer som ”krop og køn” eller ”sundhed”, hvorefter man bliver guidet videre til konkrete læremidler eller hele forløb fra mitCFU og organisationer som Børns vilkår og Sex og samfund.

”Så står man ikke og er på bar bund, når man står og skal indarbejde SSF i en tyskundervisning”, lød det fra Mette Bech under præsentationen af hjemmesiden.

Vælger man eksempelvis biologi i 8.-10. klasse i sundhed, kommer tv-udsendelsen ”Hvem er det, du kalder fed?” fra DR op med en tilhørende beskrivelse af læremidlet og en pædagogisk vejledning til, hvordan man bruge det i undervisningen.

Vælger man derimod dansk i 4. klasse under emnet livsstil og levevilkår kommer e-bogen ”Bello” frem.

Som en del af indsatsen er der desuden udviklet en række kurser, som er gratis for skolerne at deltage i.

Blandt tilbuddene er for eksempel et 2x3 timers kursus ude på skolen, mens skolen også kan vælge at sende udvalgte "resursepersoner" ud på et 15 timers kursus.

Der er desuden udviklet en række onlinekurser med små videoer, så en lærer på under en time kan blive klogere på forskellige emner.

Som afslutning på dagen skulle det fremmødte personale fra skolerne afprøve SSF-cirklen, der blev delt ud på bordene på store plancher. I cirklen er der tre niveauer: ”skolens kultur”, ”organisering og kompetencer” og ”undervisning”, som yderligere er delt ind i felter som ”sprog og adfærd”, ”ledelsen” og ”det pædagogiske personale”.

På den måde kunne grupperne kortlægge, hvad de allerede gør ude på skolerne for at sikre undervisning i SSF, men også sætte fokus på, hvad man mangler at komme i mål med ved at diskutere, om der på skolen for eksempel er værdier, der fremmer mangfoldighed, om forskellige grupper af pædagogisk personale er inddraget, eller om den konkrete undervisning inddrager mål og tilgange for SSF.

Mangler at inddrage eleverne

Under øvelsen øvelsen diskuterede børnehaveklasseleder Randi Havlykke og udskolingslærer i matematik, fysik, biologi og geografi Malene Norman Olsen spørgsmålene og farvelagde de områder på cirklen, hvor de syntes, deres skole opfylder kriteriet.

Efter øvelsen var der ingen tvivl om, hvor der er plads til forbedring.

”Her kan vi jo godt se, vi mangler noget”, sagde Malene Norman Olsen og pegede ned på feltet ”Elevrådet og skolebestyrelsen”.

”Det her er slet ikke noget, vi har talt med elevrådet om, så dem skal vi helt sikkert have inddraget noget mere og spørge, hvad det egentlig er, eleverne godt kunne tænke sig at lære om”, sagde hun.

”Ja, vi har lige talt om, at vi måske kunne komme med til næste elevrådsmøde og fortælle om det her”, sagde Randi Havlykke.

Både Randi Havlykke og Malene Norman Olsen er forløbskoordinatorer hjemme på skolen, og de var enige om, at de efter dagen kunne gå hjem på skolerne og bruge de ting, de var blevet præsenteret for og dele ud af deres viden til de andre på skolen.

”Nogle af de her ting, vidste vi jo godt lidt i forvejen, men vi er blevet vækket igen og går hjem med fornyet energi. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme hjem og præsentere de her ting til de andre og vise, hvordan man for eksempel nemt kan lave statistik i matematikundervisningen på familieformer i stedet for at lave det på snørebånd”, sagde Randi Havlykke.

De er begge overbeviste om, at især hjemmesiden med læremidler og forløb kan gøre det nemmere for de lærere, der synes, det er svært at tale med eleverne om emnet eller har svært ved at inddrage det i undervisningen.

”Det er svært for nogle lærer at tale med eleverne om de her ting, og det afhænger jo også af ens personlighed. Men jeg tror, at den her hjemmeside kan gøre det nemmere for læreren at gå ind i, fordi de så har det faglige og konkrete at støtte sig til. Så det er så vigtigt, at den pædagogiske beskrivelse også ligger der”, siger Malene Norman Olsen.

Ovre ved et andet bord sad forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Antvorskov Skole i Slagelse Kommune Bjørn Nielsen sammen med skolelederen, to lærere og en sundhedsplejerske på skolen.

Han havde taget fri fra arbejde for at komme med og gik også hjem med en ny viden efter dagen.

”Selv om jeg ikke skal undervise i det her, så er det rart at vide, hvad der foregår, så jeg også kan tage de her ting op til bestyrelsesmøder”, sagde Bjørn Nielsen.

”Jeg synes, dagen har givet mig en forståelse af undervisningen, fordi der er jo sket meget, siden jeg selv fik seksualundervisning. Det er jo en helt anden verden, og jeg har egentlig gået og undret mig over nogle af de krav, der er i faget til eleven, som godt kan virke høje, så derfor er det jo rart at være her, så alle de ting, man kan gå og ryste på hovedet over. Dér finder man ud af, at der faktisk er en grund til, at de skal lære om”.

Ikke haft fokus på familieformer

Blandt de fremmødte var også skoleleder på Vemmelev Skole i Slagelse Kommune Emil Krapper. Han havde en pædagog med fra indskolingen og to sundhedsplejersker, der er tilknyttet skolen.

Efter at have farvelagt cirklen var Emil Krapper særligt glad for, at skolen er lykkedes med at have et læringsmiljø, der viser og understøtter mangfoldighed og er trygge for alle elever.

Skolen har eksempelvis gode idrætsfaciliteter og har gjort meget ud af at tale med eleverne om, at fælles omklædning og bad er vigtigt, fortæller han.

”Så har vi jo nogle elever med en religiøs overbevisning eller andet, som gør, at de gerne vil bade selv, og det får de lov til. Men der er en rigtig god åbenhed om det, og vi taler med eleverne og forældrene om det, så det er vi stolte af. Men til gengæld har vi så slet ikke haft fokus på forskellige familieformer”, siger Emil Krapper.

Skolelederen blev egentlig sendt afsted til arrangementet af et ledelsesteam, der undrede sig lidt over hans prioritering af seksualundervisning og ikke helt forstod, at han ville bruge så mange timer på det i en i forvejen presset hverdag.

”Det er jo nok, fordi nogle har sådan en traditionel gammeldags forståelse af seksualundervisning, men det er jo et meget bredere fag end det”, siger han og tilføjer:

”Jeg tror på, at ledelsen er rigtig vigtigt, hvis den her indsats skal implementeres på skolerne, fordi det er os, der kan være med til at være tovholder på nogle af de processer, der skal i gang og være kulturdriver på det her. For det er jo ikke en voldsom kulturforandring, men det er jo noget, der skal prioriteres, og det er os, der sætter retningen på det”.

Som en del af dagen skulle alle deltagerne udarbejde en plan for, hvad de ville arbejde videre med hjemme på skolen og udbrede viden til de andre kolleger.

Emil Krapper gik for eksempel hjem med en bedre forståelse af, at SSF-undervisning skal føres ud i alle fag, og at det handler om meget mere end seksualundervisning.

Han vil desuden sørge for, at skolen arbejder videre med at inddrage eleverne mere og spørge, hvad de har brug for. Men han er også blevet bevidst om, at de på skolen slet ikke har haft fokus på at synliggøre forskellige familieformer og leveformer.

”Altså vi har overhovedet ikke tænkt over det, og vi har meget traditionelt pige- og drengetoiletter. Det er ikke sikkert, vi nødvendigvis skal lave det om, men det kunne da være spændende at forholed os til det på en eller anden måde. Det kan give alle mulige andre problematikker, men det der med at blive bevidst om, at det da godt kan være, at vi skulle til at tænke over, hvad det er for noget kunst, vi har på væggene og så videre.”

Emil Krapper synes ligesom lærerne fra SUNDskolen, at SSF-kompasset ser lovende ud, fordi det er nemt for lærerne at gøre brug af, og han vil overveje at sende et par lærere afsted på kursus, så de kan sparre sammen og være flere om at drive processen, siger han.

”Jeg synes, det er rigtig godt, at der har været den her dag, hvor vi har været nogle flere afsted fra skolen, og jeg synes det er godt, at der er tænkt nogle løsninger, som gør det relativt nemt at komme i gang med”, siger han.

Efter planen skal der afholdes kick-offs på alle landets CFU'er næste forår (ændret kl. 10.34). Den første del af projektet handler om at komme fra land med indsatserne ude på skolerne, mens der fra 2023 også bliver udviklet materiale og forløb til læreruddannelsen og specialundervisning.