Debat

Ferie, ferie, ferie

Skal skolerne holde åbent året rundt og elever og lærere lægge deres ferieuger individuelt? To skoleledere i >clinch<

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sådan synger alle børn og medarbejdere på Damagerskolen, når vi går på sommerferie. Foran os ligger seks ugers herlig ferie.

Undervisningsministeriet har fastlagt sommerferiens begyndelsestidspunkt, men der er stor fleksibilitet til lokalt at afgøre, hvor mange skoledage der skal være i et skoleår, og hvornår ferier og fridage skal afholdes. I Greve Kommune udarbejdes hvert år en plan for ferie- og fridage efter høring i skolebestyrelserne.

Undervisningsministeren fastsætter minimumstimetallet for eleverne, og skolebestyrelsen fastsætter principper for udnyttelsen af tiden til andre aktiviteter som temadage, projektuger og lejrskoler.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

På Damagerskolen forventer vi, at børn kommer undervisningsparate i skole hver dag. Vi tror på, at børn udvikler sig og lærer i et fællesskab, og det er forpligtende at være medlem af et fællesskab i klassen og på skolen. Derfor er det ikke godt, hvis børn holder ferie uden for de planlagte ferier.

Vi har udarbejdet en forventningsfolder, hvor vi beskriver, hvilke forventninger vi har til børn, forældre og medarbejdere. En af vore forventninger til forældrene er, at de respekterer skolens plan for ferier og fridage. Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip, der understøtter vores forventninger til forældrene.

Et par skoler i Greve har haft forsøg med fleksibel ferie i forbindelse med efterårsferien. Forældre og børn kunne vælge at holde ferie i uge 41, 42 eller 43. Vi ville undersøge, om antallet af ønsker til ferie uden for de planlagte ferier blev reduceret. Det var ikke tilfældet. Til gengæld blev der for lærerne et ret stort arbejde med at planlægge og efterbehandle undervisningen.

Langt størstedelen af forældrene respekterer skolens plan for ferier. De forældre og børn, der ønsker at holde ferie uden for skolens ferier, får en kopi af skolebestyrelsens princip og et »God ferie« med fra klasselæreren eller mig.

Svar fra Erling Bramming:

Jeg ønsker ikke ferieordningen ændret bare for at ændre den. På sigt bliver det nødvendigt at tænke nye tanker i forhold til ferieordningen.

Moderne forældre vil om få år forlange, at de kan vælge ferietidspunkt for deres børn.

Den der med de »seks herlige ferieuger« - virkeligheden er, at foran mange børn ligger seks kedelige uger, hvor pasningen er et problem, og hvor de skal vente på to herlige ferieuger med forældrene i september. |