Gert Biestas bog ”Educational research. An unortodox introduction” udkom I marts 2020 og viser endnu en gang en sensationel evne til både at skrive en bog ud fra en dybfølt politisk indignation over tidens effektivitetsræs samtidig med, at bogen er indsigtsfuld, udfordrende og inspirerende.

Gert Biesta glider ikke med tidens trend om at ville skabe effektive, neutrale dataforskningsresultater, så lærerne kan forbedre deres undervisning og eleverne dermed kan kompetenceudvikles. Gert Biesta tager derimod udgangspunkt i de mere overordnede spørgsmål: Hvad vil det egentlig sige at forbedre pædagogisk praksis? Og hvordan kan forskning hjælpe til, snarere end at forhindre en forbedring?

Med disse to spørgsmål rammer Gert Biesta kritisk ind i en dansk problematik, hvor to stærke (DPU & UC-) linjer – repræsenteret ved Lars Qvortrups  ”Objektiv laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis” og Alexander von Oettingens ”Neutral empirisk dannelsesforskning” – begge synes at bygge på et helt andet og langt mere traditionelt forskningsspørgsmål: Hvordan  tilpasses forskningen den politiske tænkning, som netop nu drejer sig om effektivitet, evidens og ´objektivitet´?

Fx skriver Oettingen i ”Pædagogiske tænkere. Bidrag til empirisk dannelsesforskning” (2019, Oettingen): ”…det gælder om at forudsige noget evident om pædagogisk praksis” (p.12) Og”Forskning er normativ neutral og iagttager og kommenterer det, der sker på den pædagogiske scene” (p. 14). Lars Qvortrup taler i sin artikel i ”Folkeskolen efter reformen” (2015, Rasmussen, Holm, Rasch-Christensen) om, at læreren skal bygge sin undervisning på ”data og kompetenceudviklingsprogrammer” (p.77).

Det er derfor befriende at læse ”Educational research. An unortodox introduction”, hvis erklærede ambition er at provokere til en mere uortodoks og måske mere intelligent måde at forske i pædagogik. I 8 kapitler, som hver afsluttes med spørgsmål til videre drøftelse, belyser og diskuterer Gert Biesta følgende spørgsmål:

• Hvorfor skal man forske i pædagogik?
• Hvad er formålet med uddannelse?
• Kan man bruge det udbredte spørgsmål ”What works” i pædagogikken?
• Hvordan er sammenhængen mellem uddannelse, forskning og demokrati?
• Skal pædagogik overhovedet være en akademisk disciplin?
• Begrænser forskning lærernes mulighed for at udøve dømmekraft, dvs. undervise?
• Hvad er viden?
• Er akademiske forskningsudgivelser blevet en global ´snakken med sig selv´?

Det hele drejer sig jo om de børn og unge, som skal uddannes og derfor gå i skole. Gert Biesta har i hele sit forfatterskab indtil nu fastholdt, at uddannelsesopgaven er menneskelighed. Det er denne fastholden, der er så fascinerende og opmuntrende – for hvor let er det ikke ´bare´ at følge med og glemme ansvarligheden for den næste generation i iver efter at ´gøre-hvad-der-bliver-sagt´, altså følge den politiske trend og lovgivning? Jeg ser for mig et billede af en fåreflok, der står bøjet over græsning på en rig mark. Det er godt at spise sig mæt, tænker jeg. Men pludselig er der ét af fårene, der løfter hovedet og ser lige ind i mit ansigt.

Hold fast i dette blik, tænker jeg. Hvis der altså menes noget med, at børn og unge skal have mulighed for at gå i en skole, hvor der bør herske frihed, ligeværd og demokrati.

Med andre ord vil jeg give Gert Biestas bog ”Educational research. An unortodox introduction” både sol, måne og stjerner med på vejen. Jeg håber, at den vil blive læst i vide kredse, og skønt den endnu ikke er oversat til dansk, vil den kunne bidrage til kritisk eftertanke og en tiltrængt uortodoks forskning i pædagogik, også i Danmark.