Hold fingrene fra lønforhold. Sådan lyder budskabet til statsminister Anders Fogh Rasmussen fra både lærernes, sygeplejerskernes og pædagogernes faglige organisationer. Også lærernes hovedorganisation FTF afviser i dag statsministerens indblanding i lønmodeller på forsiden af Jyllands-Posten.
"Det er afgørende, at arbejdet med kvalitetsreformen ikke fører til indblanding i overenskomsterne. Jeg blev derfor noget fortørnet, da statsministeren på weekendens landsmøde i Venstre talte om at inddrage lønspørgsmålet i arbejdet med kvalitetsreformen. Blander regeringen sig i fx lønsystemer og arbejdstidsregler bliver det umuligt at fastholde arbejdsmarkedets parter i arbejdet med en kvalitetsreform", skriver formand for FTF, Bente Sorgenfrey i sin blog på FTF's hjemmeside.
FTF: Foghs tilbud om ny løn spænder ben for kvalitetsreform
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.