Friskolerne var en varm kartoffel i sommerens valgkamp, hvor en annonce fra Friskoleforeningen i Ud&Se mødte heftig kritik.
Dansk Friskoleforenngs annonce i Ud&Se
Uddannelsesniveau er ikke det vigtigste for forældres skolevalg
Når forældre skal vælge mellem folkeskole eller friskole til deres barn, undersøger veluddannede forældre mulighederne grundigst. Men det fører ikke nødvendigvis til, at de vælger en friskole. Ambitioner og fællesskabsorientering er mere afgørende faktorer, viser ny forskning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Politikere og skolefolk har de seneste uger diskuteret heftigt, om staten skal sænke tilskuddet til elever i privat- og friskoler - sådan som den socialdemokratiske regering forgæves har foreslået.
Debatten skal blandt andet ses i lyset af en statistik, der viser, at andelen af 1.klasseelever, der går på en fri grundskole, er vokset fra cirka 12 procent i 2007 til cirka 17 procent i 2018.
Dermed er Danmark et af de OECD-lande, der har den laveste andel af elever i et offentligt skoletilbud.
Flertal går imod S: Vil fastholde statsstøtteniveauet til friskoler
Men hvilke typer forældre vælger en friskole? Det har forskere fra DPU, Aarhus Universitet undersøgt i en ny rapport. Og svaret er, at der er en svag sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og andelen, der vælger en friskole til deres barn.
"Forældre med lange videregående uddannelser og med de højeste indkomster vælger lidt oftere en fri grundskole, men der er ingen forskelle i skolevalg for den brede midtergruppe af forældre med korte og mellemlange uddannelser og de midterste indkomstgrupper," siger Ida Gran Andersen, der er adjunkt på DPU, Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
Veluddannede forældre undersøgere mulighederne grundigt
Er sammenhængen mellem socioøkonomi og valg af skoletype svag, så fandt forskerne til gengæld en stærkere sammenhæng mellem uddannelsesbaggrund og de strategier, forældrene anvender, når de skal vælge skoletilbud til deres barn.
Denne forskel i skolevalgsstrategier er dog ikke et udtryk for, at højtuddannede forældre ønsker noget andet af deres barns skole end andre forældre. Alle forældre ønsker sig dybest set glade og robuste børn, som opnår et grundlæggende fagligt fundament igennem deres skoletid.
Forældre klar til at erstatte nedlagte og udsultede folkeskoler med friskoler
Og den forskellige måde at undersøge skoletilbud på fører altså kun i begrænset omfang til, at de veluddannede forældre i højere grad vælger anderledes end resten af forældregruppen mellem offentlige og private skoletilbud.
"Højtuddannede forældre forsøger at optimere på deres børns skolegang ved fx at bosætte sig et sted, hvor der er en god skole, de opsøger aktivt information, blandt andet i deres netværk, og de involverer sig generelt mere i børnenes skolegang. Men det medfører ikke nødvendigvis, at de vælger en fri grundskole til deres barn", siger Ida Gran Andersen.
Fire typer forældre
Rapporten viser, at forældre grundlæggende kan inddeles i fire typer, når det kommer til skolevalg: De lokale, de ambitiøse, de fællesskabsorienterede og de pragmatiske. Typerne reflekterer dog ikke forældrenes uddannelsesniveau.
"De ambitiøse og de fællesskabsorienterede er mere tilbøjelige til at vælge en fri grundskole, mens de lokale og de pragmatiske er mindre tilbøjelige til at vælge en fri grundskole", siger Ida Gran Andersen.
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 5.547 repræsentativt udvalgte forældre til børn i den skolepligtige alder samt kvalitative interview med 20 forældre fordelt på folkeskoler og frie grundskoler.