Der er ikke pause, men overalt på skolens gange og fællesarealer myldrer det med elever. Nogle sidder i vindueskarme, andre hænger fra de høje stofsofaer, de fleste sidder på gulvet. I blå afdeling i galaksen Seyfert flyder det med pap. Eleverne har travlt, for i morgen er der fernisering på de modelhuse, som de skal have indflytningsklar med miniaturemøbler og tapet på væggene.

”Min far kommer i morgen”, siger Alba med en tydelig portion stolthed i stemmen til veninderne Laura og Julie. De sidder på gulvet i fællesarealet og arbejder på deres fælles projekt; et lyserødt hus, der endnu mangler møbler og en altan. Albas far er en af to arkitekter, der er inviteret med til ferniseringen for at vurdere og give feedback på elevernes arbejde.

De tre piger og deres kammerater fra Skolen på Grundtvigsvej i Frederiksberg Kommune har i syv uger arbejdet på projektet ”Hvordan skaber man et hjem?” Ved første øjekast syner byggepladsen lettere kaotisk, men det afdæmpede lydniveau afslører, at eleverne er vant til arbejdsformen. Skolen arbejder med projektbaseret læring, som personalet i daglig tale kalder for PBL. Det betyder, at eleverne, fra de begynder i skole, til de går ud af 9. klasse, altid er i gang med et projekt.

”Jeg glæder mig til at se Idas reaktion”, siger Laura. Ida er én af tre såkaldte personaer, som eleverne har bygget huse til. Ambitionen i PBL er virkelighedsnære og relaterbare projekter, så eleverne skaber altid et konkret produkt, som meget gerne skal have en virkelig modtager. Denne gang er de ”virkelige” mennesker en ung, en ældre med gangbesvær og en synshæmmet person.

På Skolen på Grundtvigsvej bruger eleverne flittigt vindueskarmene til fordybelse og gruppearbejde. Gulve og karme holdes rene af, at hverken elever eller voksne har sko på indenfor.

Ida er den unge. Hun er sygeplejerske, har mange nattevagter, synes, at teaktræ er flot, og så elsker hun at have besøg af sin storesøsters børn, som i øvrigt er dansklærer Ditte Normann Møllers børn. For når lærerne forsøger at få virkeligheden ind i projekterne, trækker de ofte på deres egen og forældrenes omgangskreds. Tidligere i projektet har de tre elever derfor interviewet Ida for at forstå deres modtagers hverdag og interesser.

En fordybelsesdag om ugen

Skolen på Grundtvigsvej blev født i 2011 med to børnehaveklasser og blev derfor først ”fuldvoksen”, da de første afgangsklasser forlod skolen i 2021. Skolen blev født med et opdrag om at have en klar profil. I første omgang var det aldersblanding af eleverne og et fokus på innovation og temaundervisning. I 2018 blev profilen skærpet, da hele skolen begyndte at arbejde med projektbaseret læring.

Konkret betyder det, at omkring halvdelen af undervisningen er projektorienteret, mens den øvrige tid består af traditionel fagundervisning. For at sikre plads og mest mulig sammenhængende tid i projekterne har alle elever på skolen en ugentlig fordybelsesdag, hvor teamet frit kan råde over undervisningstiden.

I løbet af et skoleår har skolens elever fem projekter a otte uger. Eleverne på blå Seyfert indledte skoleåret med projekt ”Stemmer fra verden”, hvor de sluttede af med at holde en koncert sammen med symfoniorkestret Copenhagen Phil. Koncerten fandt sted på rådhuset med borgmesteren som gæst og med matematik, geografi, musik og dansk som de

fagfaglige bidrag. For ud over at stå for musik, sang og dans skrev eleverne også programmer, researchede om musikkens oprindelse og lavede mønstre til udsmykning.

Projektoverblik i børnehøjde

Nu er Alba, Laura og Julie og de andre elever nået til præsentationsfasen i årets andet projekt om at skabe et hjem. Det markerer viseren på det vægophængte projektoverblik bag dem. De tre foregående uger har de været i produktionsfasen, før det en enkelt uge i idefasen, og i begyndelsen var de to uger i undersøgelsesfasen. Sådan er den faste projektstruktur for alle klassetrin.

 Et PBL-projekt indledes med hook-dage, der skal gøre eleverne nysgerrige på, hvad der venter dem. Eleverne fra blå Seyfert var for eksempel på byvandring omkring Christiansborg arrangeret af Dansk Arkitektur Center. På turen blev de præsenteret for nyere og ældre arkitektur, og hvilke materialer der er blevet brugt gennem tiden.

Her blev deres projektbøger også gjort klar til det nye projekt, hvor alle fik klistret det nye ”Projekt- overblik i børnehøjde” ind med en kort beskrivelse af projektet og dets faglige mål. I ”Hvordan skaber man et hjem?” indgår dansk, matematik, historie samt håndværk og design. I dansk har eleverne for eksempel arbejdet med interviewgenren, i matematik med målestoksforhold til plantegningerne for modelhusene, mens håndværk og design har fokuseret på materialer og selve byggeprocessen.

For Ditte Normann Møller er det på dage som i dag, når hun kigger rundt på sine opslugte elever, at den projektbaserede undervisning viser sin værdi. Undervisningsformen er mere tidskrævende end traditionel fagundervisning, men den er det hele værd.

”Det er krævende, fordi der er så mange elementer og detaljer i PBL. Man skal kunne se lyset i at arbejde med projekter. Men når tingene virkelig går op i en højere enhed, tænker man, at det er lige præcis derfor, vi gør det”, siger hun.

På projektets næstsidste dag flyder det med pap, plastikkartoner, tilbudsaviser og andet til elevernes modelhuse. I morgen skal eleverne præsentere deres produkter for ægte arkitekter.

Ud over at være dansklærer har Ditte Normann Møller også ansvar for løbende at udvikle og forfine skolens processer i forhold til at finde på projekter og føre dem ud i livet. Ditte Normann Møller har tidligere arbejdet på en skole med mere almindelig fagopdelt undervisning og kalder forskellen for ”kæmpe-kæmpestor”:

”Vi er en skole med mange ambitioner, både ledelsen og os lærere. Selv om vi prøver at lade være med hele tiden at opfinde den dybe tallerken ved for eksempel at lade os inspirere af andres projekter, ender det alligevel med at blive noget andet, fordi vi gerne lige vil vinkle det på en anden måde til vores elever”, fortæller hun. 

Skolen blander klassetrin

Til og med 5. klasse blander skolen eleverne på tværs af alder i projekterne, mens deres hjemgruppe – skolens navn for klasse – er klassetrinsopdelt. På mellemtrinnet – som skolen kalder blå afdeling – er elever fra 3. til 5. klasse. Så halvdelen af tiden går Laura og Julie i Seyfert 5. og Alba i Seyfert 4.

Tanken er, at børnene skal opleve, at ingen er ens, og at der er større rum til at lære i forskellige tempi og på forskellige måder. Det giver også lærerne bedre mulighed for at holdinddele eleverne i projektgrupper. For mens de overordnede linjer for alle årets projekter ligger fast ved skoleårets start, er det først i ugerne op til et nyt projekt, at lærerne inddeler eleverne i grupper.

”Nogle gange er det elevernes faglige niveau, vi kigger på, andre gange har vi fokus på det sociale, hvor vi for eksempel understøtter nogle venskaber. Vi varierer også størrelsen på grupperne, så nogle hold er mindre, hvis de har brug for lidt ekstra hjælp, mens andre grupper er større og mere selvkørende. Sådan prioriterer vi vores kræfter”, fortæller matematiklærer Jette Rasmussen.

Hun underviser på 6. årgang og har været på skolen i ni år. Sammen med eleverne har hun netop afsluttet et forløb, hvor eleverne udviklede spil om puberteten.

”Her startede eleverne i deres hjemgrupper, fordi det kan være et emne, der kan være lidt svært at tale om, hvis man er sammen med nogle, man ikke føler sig helt tryg ved”, forklarer Jette Rasmussen.

Kræver mere af lærerne

I overgangen til at arbejde med projektbaseret læring var der i en periode en del udskiftning blandt personalet, men i dag lyder der stor glæde fra medarbejderne.

I sin projektbog vurderer Laura selv, hvor langt hun er nået i forhold til projektets fagfaglige mål – er hun grøn, gul eller rød?

”Jeg ville ikke ønske at arbejde på en anden skole. Jeg elsker denne her arbejdsform. Jeg er vild med den tværfaglighed, der opstår. At man kan spille sine fag ind på forskellige stadier og bruge dem på forskellige måder”, siger Jette Rasmussen.

Ifølge matematiklæreren tager det typisk nyansatte lærere omkring tre måneder, før de føler sig tilpas i skolens måde at arbejde på.

”Det er svært i starten. Man skal forstå vores sprog og måder at tænke på. Hvis man er åben over for det, bliver det fedt. Og eleverne er så vant til at arbejde på denne her måde, at de virkelig er kulturbærere, og det gør det også nemmere for nye lærere”, siger Jette Rasmussen.

Ved jobsamtaler på skolen bliver ansøgere præsenteret for en projektcase ved anden samtale, så ledelsen får en fornemmelse af, hvordan kandidaterne tænker projekter. Skolens leder, Helle Bjerg, er enig i, at PBL kræver noget ekstra af lærerne og pædagogerne.

”Det kræver, at man virkelig trives i et meget tæt teamsamarbejde, og at man synes, at det er sjovt at udvikle didaktik og undervisning”, siger hun.

Helle Bjerg er ikke bleg for at fremhæve skolens kvaliteter. Hun bliver ofte spurgt, om den projektbaserede tilgang er for alle elever. Til det kommer hun altid med et modsvar.

”Når du kigger på folkeskolen generelt, hvor godt synes vi så lige, at det går med at skabe en skole for alle elever?” spørger hun og kommer selv med svaret:

”Det går ikke særlig godt, hverken for elever med særlige behov eller for de helt almindelige børn og unge. Jeg er overbevist om, at vores måde at lave skole på har bedre forudsætninger for at indrette sig efter børnene, selv om vi naturligvis stadig er i gang med at lære, hvordan vi udnytter mulighederne fuldt ud”.

Ifølge skolelederen giver PBL bedre mulighed for at skabe plads til elevernes forskellighed inden for en fælles ramme og for at skrue op og ned for elevernes medbestemmelse. Og så er en af de helt store gevinster, at undervisningsformen så konkret viser eleverne, hvordan de kan bruge det, de lærer.

”Det giver simpelthen flere greb til at invitere børnene ind i noget fælles, samtidig med at vi tager højde for, at de kan noget forskelligt og lærer forskelligt”, siger hun. 

Fyr op under elevernes ejerskab

I foråret blev skoleleder Helle Bjerg håndplukket til at være vært for regeringens skoletopmøde, dagen inden undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) løftede sløret for det samlede skoleudspil. Men hun mener ikke, at politikernes forslag er vidtgående nok.

I et forløb om pubertet har 6. årgang udviklet spillet ”Double Puberty”. Med 3-d-printede brikker, en terning, spørgsmålskort og en spilleæske kunne spillet reelt sendes i produktion. I første omgang skal det afprøves af elever på en skole i Brønshøj.

”Jeg er sådan set fuldstændig enig i intentionerne om at skabe en skole, hvor undervisningen er mere varieret og motiverende, men de konkrete greb vil ikke hjælpe os. Nærmere tværtimod”, siger hun.

Ifølge Helle Bjerg bliver skolen ikke nødvendigvis mere praksisfaglig af, at der kommer flere valgfagstimer i udskolingen. Hun er heller ikke enig i, at det vil give eleverne større valgfrihed og øge motivationen, som ellers er de politiske argumenter.

”Det giver ikke en mere virkelighedsnær og praksisfaglig udskoling. Eleverne vælger alligevel alle madkundskab, men det kan de ikke få, for det er der ikke plads til. Og de vælger ikke engang madkundskab, fordi de vil have det, men mere som et fravalg af de andre fag. Den valgfrihed er simpelthen at stikke børnene blår i øjnene”, siger Helle Bjerg.

Hvis der for alvor skal ske en forskel for eleverne, skal virkeligheden, praksisfagligheden og valgfriheden ind i en større del af undervisningen i alle fag, mener skolelederen.

”Projektbaseret læring giver rum for praksisfaglighed også i dansk og matematik og skaber plads til medbestemmelse helt ind i hverdagen”, siger hun og fortæller om nogle elever fra 8. årgang, der skulle udarbejde et budget som led i et projekt om unge og identitet. De spurgte, om de godt måtte forestille sig, at de var influencere. Det måtte de gerne.

”Dermed blev opgaven meget mere relevant for dem. Vi kan se, hvordan selv en relativt lille grad af medbestemmelse sammen med mere åbne opgaver i hverdagen fyrer op under deres ejerskab og motivation. Skolen bliver ikke praksisfaglig af, at de har håndværk og design i fire timer om ugen, hvis ikke det spiller sammen med, hvad de laver i dansk og matematik, og hvis ikke det, vi laver i skolen, har relevans for eleverne og for den verden, de er en del af uden for skolen”, siger hun.