Tre år efter at den franske lærer Samuel Paty blev slået ihjel af en radikaliseret islamist, er den første retssag nu overstået. 

Seks tidligere elever er fredag blevet idømt delvist betingede fængselsstraffe for at have spillet en rolle i det, der gik forud for det tragiske mord. 

Samuel Paty, der underviste i historie og geografi, fik skåret halsen over på gaden foran skolen, hvor han arbejdede, i en forstad til Paris 16. oktober 2020 af den tjetjenske flygtning Abdullakh Anzorov, efter han havde vist Muhammed-tegninger fra satiremagasinet Charlie Hebdo i sin undervisning. 

I alt er 14 tiltalt i sagen. Seks af dem er tidligere elever og var ganske unge: 13, 14 og 15 år.  

De kan ikke få højere fængselsstraf end 2½ år, fordi de var under 16 år på gerningstidspunktet. Af samme årsag har retssagen udspillet sig bag lukkede døre.

Byggede på en løgn

Pigen var bare 13 år, da hun fortalte en løgn til sine forældre, som fik alvorlige konsekvenser. Ni dage før drabet var hun blevet bortvist to dage fra skolen af årsager, der intet havde med Samuel Paty at gøre. Hun fortalte sine forældre, at bortvisningen skyldtes, at hun havde klaget til sin lærer over, at han, ifølge hende, havde bedt de muslimske elever om at forlade rummet, før han viste tegninger af Muhammed.

Pigen var slet ikke til stede i klassen den dag, Paty brugte tegninger i timen, der handlede om ytringsfrihed. Hun er nu blevet idømt 18 måneders betinget fængselsstraf for at dele falske anklager om Paty. 

I virkeligheden havde Samuel Paty dagen før, han agtede at bruge Charlie Hebdos Muhammed-tegninger i undervisningen, sagt til sine elever, at de, der ikke ville se tegningerne, var velkomne til at kigge væk eller forlade klassen.

Den 13-årige kunne ikke vide, hvad hendes løgn ville føre til, men hendes far begyndte efterfølgende sammen med en islamistisk aktivist, Abdelhakim Sefrioui, at dele hadefulde videoer på sociale medier om, at Paty havde vist tegninger af profeten.

300 euro

Da den tetjenske terrorist dukkede op på skolen 16. oktober 2020, tilbød han en elev 300 euro, omkring 2200 kroner, for at udpege Samuel Paty for ham. Eleven fik fire af sine kammerater med på opgaven. Så kunne de dele pengene. Ifølge drengen havde Anzorov sagt, at han blot ville filme Paty, mens han skulle “bede om tilgivelse for at vise tegningen af profeten”. De troede ikke, at han var “skør”. 

De fem drenge var 14 og 15 år på det tidspunkt og er dømt for deres rolle i mordet.

Samuels lærerkolleger har haft svært ved at forstå, at deres elever har været med til at bane vejen for terroristens mord. 

13 kolleger har været til stede i de to uger, retssagen har fundet sted, men er ikke selv blevet hørt i retten, hvilket de finder “absurd”, da det er deres elever, der har en del af ansvaret for det mord.

Folkeskolen har været i kontakt med lærernes advokat, Antoine Casubolo, for at høre dem, hvordan sagen har påvirket dem, men de har ikke ønsket at fortælle om det.

Nogle lærere har siden skiftet skole, mens andre helt har skiftet profession. For flere af dem har det været vigtigt at blive på skolen sammen med deres kolleger. En af dem er 'Suzanne' (ikke hendes rigtige navn, red.), der til det franske dagblad Libération har sagt:

“Det er vigtigt for mig at blive sammen med mine kollegaer, jeg bliver nødt til at gå igennem dette med dem, for vi har skabt et tæt bånd, vi forstår hinanden, vi hjælper hinanden og vi kan tale om det. Det vil jeg ikke kunne på en anden skole. Det gør det nemmere at komme igennem det”.

“I dag er vi stadig meget forsigtige med, hvilke ord vi bruger i klassen, og der er situationer, som får os til at genopleve det, der er sket”, har hun fortalt. 

Mordet har haft stor indflydelse på franske lærere som sådan, og en af Patys kolleger har sagt, at det at være lærer i Frankrig nu er blevet en profession forbundet med store risici. 

Markant selvcensur

I UNSA, en af de store lærerfagforeninger, beskæftiger Benoit Kermoal sig specifikt med ytringsfrihed og sekularisme.

Han hører fra medlemmerne, at de finder det vigtigt at bruge mere tid på at undervise i sekularisme og ytringsfrihed end før. 

“Men de er også i højere grad begyndt at censurere sig selv. Der er ingen tvivl om, at lærere er blevet bange for at undervise i visse emner, og at der er emner, som er svære at behandle”, siger Benoit Kermoal. 

Han henviser til en undersøgelse fra i år, hvor knap halvdelen af lærerne siger, at når de underviser i sekularisme og ytringsfrihed, censurerer de sig selv for at undgå sammenstød med elever og forældre. For fem år siden svarede 37 procent det samme.

“Så vi ser både, at der er flere, der censurerer sig selv, men vi ser også en stor vilje til at undervise i de her emner, selv om de er svære”, siger Benoit Kermoal. 

Hvad gør UNSA for at sikre, at lærerne er klædt på til opgaven?

“Vi snakker med ministeriet om undervisningen om ytringsfrihed, og så tilbyder vi videreuddannelse til lærerne. Men det er også vigtigt, at vi i sagens natur ikke bare udstikker regler og fortæller eleverne, at sådan her fungerer ytringsfriheden bare. Emnet kræver debat, så det er jo også nødvendigt at få kritik“.

Skolen er efterhånden blevet en politisk kampplads i Frankrig, særligt efter mordet på Samuel Paty, men også på grund af landets udfordringer med parallelsamfund og angreb på ytringsfrihed som terrorangrebet mod Charlie Hebdo i 2015. Præsident Emmanuel Macron har ved flere lejligheder sagt, at han ønsker, at skolen skal lægge lokaler til "kampen" for en "generobring" af republikanske værdier.

Helt så store ord bruger mange lærere ikke selv. Benoit Kermoal siger, at nok skriver lærere under på, at de lærer de unge mennesker at være gode borgere. 

“Men skolen kan ikke løse alle de problemer, der eksisterer i det franske samfund. Vi som lærere og som skole bliver bedt om meget. Nogle gange bliver vi bedt om for meget, og skolen kan ikke eksempelvis løse problemet med integration i det franske samfund”, siger han.

Læreren 'Suzanne' sagde inden retssagen, at hun håbede på bedre at forstå, hvordan deres elever kunne indgå en aftale med terroristen om at udpege deres lærer:

“Og at retssagen kan reparere forholdet, så vi kan få tillid til eleverne som helhed igen”.