Midt i hele diskussionen om elevplaner, hvorfor og hvordan, kommer denne lille letlæste sag af en bog som en velkommen introduktion til at se området i et lidt større perspektiv og til det at forholde sig praktisk og operationelt til tingene. Bogen er delt op i tre hovedafsnit: "Elevplaner, teori og baggrund", "Danske erfaringer med elevplaner" og "Internationale erfaringer med elevplaner". Under de to første er der yderligere delt op i flere korte artikler, mens der i det tredje afsnit beskrives erfaringer med området fra Skogstorp Skole i den svenske by Falkenberg. Afsluttende bringes et optryk af bekendtgørelsen om elevplaner, hvilket er rart at have ved hånden undervejs, når der uddybes og tolkes for eksempel mellem "kan" og "skal".

Bogen er et klart forsvar for brugen af elevplaner. Og ved gennemlæsning sidder man flere steder og bliver ganske begejstret for de visioner og muligheder, der ridses op. Samtidig er bogens forfattere da heller ikke blinde for de argumenter og diskussioner, der har bølget og fortsat bølger i de pædagogiske miljøer rundt omkring. Det gælder især tidsforbruget, hvilket her gentagne gange sættes i relation til en opfordring om at sætte tid og resurser af - ikke kun til det fysiske arbejde med at skrive planerne, men også til det at forstå tankegangen bag. Det gælder dermed også ideen om den fortsatte dialogiske udvikling på flere niveauer, og at det kræver tid at udvikle en brugbar forståelse af elevplaner som arbejdsredskab. Her kommer erfaringsbeskrivelserne ind. For det er og har ikke været helt nemt. Men det betyder omvendt ikke, at der ikke er masser af potentiale i såvel metode som arbejdsform.

For lærere, der betragter undervisningsdifferentiering som en naturlig ting, og som allerede har været i gang med at implementere tankerne om den inkluderende skole, som de kom til udtryk i skoleloven fra 1993 og Salamanca-erklæringen fra 1994, ligger bogens historiske perspektivering og konkrete forslag ikke så fjernt, mens jeg godt kan forestille mig, at en del traditionelt orienterede lærere vil skulle sluge et par kameler i processen fra at være her og nu-undervisere til at blive kollegiale sparringspartnere og professionelt formulerende. Men omvendt kunne man stille spørgsmålet: Hvad er alternativet? Med det, der sker i skolen og samfundet lige nu, og med de tanker, der er omkring udvidelse af skoleforløbet, skal der udvikles og udarbejdes nye ideer og forståelser for forskellige måder at arbejde på. Bogen her er naturligt nok ingen "bibel", men den er et godt og håndterligt redskab, der læst i sin helhed danner en god forståelse for mulighederne i arbejdet med udvikling af elevplaner og mere grundlæggende for selve det at samarbejde om brugen af dem på flere niveauer. På samme måde vil den også læst i uddrag kunne danne oplæg til fortsat pædagogisk debat og håndterbar udvikling rundt omkring.