Diskussionen om elevplaner raser. Nogle lærere opfatter elevplaner som en ny form for kontrol og centralstyring uden tildeling af de nødvendige resurser. Blandt tilhængerne er Skole og Samfund, der betragter elevplaner som et centralt værktøj i skole-hjem-samarbejdet.

Dette nummer af "Unge Pædagoger" er særdeles aktuelt, ikke kun i forbindelse med den dagsaktuelle debat, men også set i et langtidsperspektiv.

Et af hovedtemaerne i de seks artikler er elevernes rolle i skole-hjem-samarbejdet. På grundlag af en undersøgelse, der bygger på båndoptagelser af et begrænset antal samtaler, beskriver Christine Skovgaard og Julie Brogaard fire forskellige typer af forældresamtaler, der defineres ud fra den rolle, samtalens parter har. Og her spiller begreberne magt og dominans en central rolle. Eleven indgår ifølge denne undersøgelse ikke som en reel samtalepartner.

Birte Ravn og Niels Kryger skitserer i en anden artikel et nyt treårigt forskningsprojekt. Det lægger hovedvægten på en undersøgelse af elevens rolle i skole-hjem-samarbejdet og beskæftiger sig også med forældres og læreres frustrationer på grund af forskelligartede og diffuse opfattelser af samarbejdets formål.

Stor er overraskelsen, når man læser en artikel om forsøg med digitalt skole-hjem-samarbejde, der viser, at det ikke virker og ikke ønskes af forældrene, hvorfor man må revurdere, hvordan de nye medier skal bruges.

Blandt de øvrige artikler kan nævnes Claus Madsens artikel om, hvordan portfolio og elevplaner kan bruges som værdifulde værktøjer i skole-hjem-samtalen - værktøjer, der bringer eleverne på banen i samtalen og dermed kan bidrage til en forbedring af elevernes nuværende, ynkelige rolle.

En spændende artikelserie med nye, inspirerende tilgange til et højaktuelt emne.