Anmeldelse
Hvordan vi slipper af med de andre
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Selvom den nye danske film "Hvordan vi slipper af med de andre" afvikler sin frastødende satire i for skoleelever så velkendte omgivelser som klasselokaler, gymnastiksal og skolegård i en sommerferieforladt folkeskole, er det ikke en film, der kan anbefales til brug i samme.
Filmens præmis ligger implicit i titlen og tager udgangspunkt i overvågningssamfundets uudnyttede muligheder for at sammenkøre alle oplysninger om grupper i det danske samfund, som med filmens ord "ikke bidrager positivt til velfærdssamfundet".
Nærmest for sjov har en embedskvinde i Folketinget skrevet De Nye Københavner Kriterier, som opremser en række befolkningsgrupper, der foreslås elimineret. Bistandsklienter, kriminelle, misbrugere, invalidepensionister, bedragere og borgere med adfærdsvanskelige børn. Kriterierne vedtages i Folketinget, og en militær undtagelsestilstand udnytter skoleferien og de tomme lokaler til én gang for alle at få ryddet ud i samfundets bærme.
Søren Pilmark gør det solidt i rollen som dømmende og udøvende major, mens Søren Fauli er hysterisk overspillet i rollen som Folketingets observatør.
Filmens politiske og eksistentielle temaer er selvfølgelig relevant stof i folkeskolens overbygning, hvor mange elever siden 1991 har læst Svend Åge Madsens "Jagten på et menneske" - men i modsætning til Madsens lille mesterværk er Anders Rønnow Klarlunds film en temmelig mislykket blanding af politisk agitation og overstyret komedie.