Mon den nye undervisningsminister vil arbejde for faglighed og kvalitet?

I folkeskolen får under halvdelen af eleverne det vejledende timetal. Det vejledende timetal, der er fastsat af ministeriet som det timetal, eleverne burde have i de forskellige fag på de forskellige klassetrin for at nå de mål, som ministeriet selv har fastsat. Oven i købet er det stadig sådan, at cirka 27 procent af eleverne i 1.-3. klasse end ikke får det lovpligtige minimumstimetal, som er væsentligt lavere. Hvordan skal elever og lærere opfylde de fastsatte »kvalitetsmål«, når tiden beskæres med 15 - 20 - 25 procent? Hvilke elever går det mon hårdest ud over?

På ungdomsuddannelserne er der et bekymrende stort frafald. Regeringen siger, det skyldes, at eleverne ikke lærer nok i folkeskolen! Det tror da fanden med de timetal - kan man jo fristes til at sige. Men mon ikke kanonstore gymnasieklasser med for lidt tid til den enkelte elev og tekniske skoler med udbredt mangel på praktikpladser er nok så gode forklaringer på frafaldet.

Skiftende liberale undervisningsministre har de sidste ti år været klar over de manglende timer i folkeskolen. Alligevel har man strammet målene uden at sikre sig, at eleverne får de undervisningstimer, som ministeriet selv anser for passende til, at opgaven kan løses. Selvfølgelig burde man gøre det vejledende timetal obligatorisk, så elever og lærere får bedre mulighed for at løse de mange opgaver i skolen. Der skal være god tid til faglighed - både i forhold til at alle elever lærer at læse og i forhold til medleven og medbestemmelse i skolen. Jo - der er brug for tid. Tid til eleverne. Tid til borgerlig selvransagelse. Og tid til en ny politik med massiv genopretning i folkeskolen og hele uddannelsessystemet