Statsministeren indrykkede søndag den 27. marts en stor annonce i et par af de store dagblade, der handlede om alt det gode, regeringen har gjort og vil gøre. Den handlede også om alt det dårlige, oppositionen efter statsministerens opfattelse har tænkt sig at gøre, hvis den skulle få magten. Forkerte påstande, siger oppositionen - valgkampen er godt i gang!

Men der er en anden påstand i annoncen, som er forkert. Det påstås, at én af de gode ting, regeringen har gjort, er at satse på uddannelse. Som en nødvendig investering for at komme fri af krisen og få de positive hjul i gang. Jeg vil nødig opleve nedskæringer på uddannelsesområdet, hvis dét, vi står i nu, er »massiv satsning på uddannelse«! Den del af annoncen er helt sikkert ikke i overensstemmelse med sandheden. Der sker omfattende stillingsnedlæggelser på Danmarks folkeskoler. Er det, hvad statsministeren kalder »massiv satsning på uddannelse«? Selv om lovændringerne nærmest har stået i kø, har regeringen ikke gjort noget af det, der virker på skoleområdet, og har ikke gjort det i ti år. Læseindsats i de ældste klasser og efteruddannelse til lærerne er to af vores mange bud. I stedet vil den nye undervisningsminister forhandle med de øvrige partier om en reform af folkeskolen, hvor offentliggørelse af de nationale test tilsyneladende er det vigtigste. Ministeren »vil ikke give sig en tomme« på det spørgsmål. Altså mere af det, som vi ved ikke virker.

Hvis man så kigger på læreruddannelsen, ser det ikke meget bedre ud. Den har mistet bevillinger på omkring en milliard kroner. Det er ikke småpenge og giver mindre læreruddannelse til de kommende lærere, og det er slet ikke »massiv satsning på uddannelse«. Det er der ellers hårdt brug for. Alle med en smule forstand peger netop på »massiv satsning på uddannelse« som én af forudsætningerne for at vende krisen til fremgang for det danske samfund. Det gør regeringen også, men desværre er der en afgrundsdyb forskel på retorik og faktiske handlinger.

Den nuværende regering har ikke gjort det godt for folkeskolen og for uddannelsesområdet i Danmark. Der er brug for en ny politik, ny politisk handling - ikke bare tom retorik. I DLF skal vi ikke være farveblinde. Uanset hvilken regering der sætter sig på ministertaburetterne, bliver der brug for, at vi kæmper hårdt for en massiv satsning og investering i uddannelse.