Som på mange andre uddannelsesinstitutioner er vi på Læreruddannelsen Zahle engagerede studerende. Vi vil gerne have en masse viden og få en god uddannelse. Og vi kæmper med vores undervisere for at få de nødvendige midler, som gør det muligt at uddanne os til de lærere, der skal gøre folkeskolen til verdens bedste. For det er vores mål.

Spørgsmålet er, hvordan vi skaber denne uddannelse, så den gavner os - og dermed Danmarks fremtid - bedst muligt.

Vi ved, at der er finanskrise. Vi er klar over, at hele samfundet er økonomisk i knæ, og vi er med på, at alle - også vi - må hjælpe til for at få fremtiden til at fungere.

Men vi forstår ikke, at der bliver trukket i os fra to sider.

For det første har vi en uddannelseschef, der går på tv og fortæller, at vi studerende er forkælede, når vi ønsker mere undervisning. Det er demotiverende tale for os, der kæmper for en uddannelse, vi kan være tilfredse med - måske endda stolte af? - og som kan klæde os på til at skabe den folkeskole, samfundet fremover skal leve af.

For på den anden side er det nemlig verdens bedste folkeskole, man skriger på. Regeringen har ligefrem erklæret, at det er målet. Og det kan vi kun bakke op om. Men politikernes ord klinger hult, når nedskæringer i læreruddannelsen er den virkelighed, vi befinder os i. Mål og midler hænger ganske enkelt ikke sammen.

Verdens bedste skole starter hos os. Det er enkelt nok. Men på Læreruddannelsen Zahle er der for nylig blevet varslet fyringer af hver tiende underviser. Samtidig bliver vi flere og flere studerende. Det regnestykke hænger ikke sammen.

Held og lykke, »Verdens Bedste Folkeskole«. Jeg kan ikke se, hvor du skal komme fra.