Jeg er egentlig meget ked af at have fået ret i min spådom - jeg havde en diskussion før kommunalreformen. Den gik på, at jeg påstod, at reformen ville gå hårdt ud over alle yderområder og tilmed uden nogen nævneværdig rationaliseringsgevinst.

Jeg hævdede, at borgerne ville komme mere på afstand af lokalpolitikerne - de folkevalgte.

Det, at man kendte lokalpolitikerne privat, bevirkede, at de var mere varsomme med vidtrækkende initiativer.

Nu lukker man skoler i stort tal, købmænd lukker og slukker i hundredvis, arbejdsløsheden breder sig, og landsbyer nedlægges en masse.

Man nedlægger også sygehuse og uddannelsesinstitutioner - i yderområderne. Man tror tilsyneladende, at »stort er bedre«. Det passer måske i produktionen. På skoleområdet er det imidlertid direkte fejlagtigt!

Det er meget væsentligt, at man kender den enkelte elevs baggrund - forældre, familie og så videre. Det kan man ikke, hvis der er 1.000 elever på én skole. Idealtallet ligger nok på cirka en tredjedel. Med færre elever og tilsvarende færre lærere vil tovejskontrollen fungere. Muligheden for at være »ukendt« er nærmest ikke eksisterende. Det bevirker ligeledes, at kriminaliteten minimeres kraftigt.

Så har jeg endda ikke nævnt, at skolen ofte fungerer som samlingspunkt i yderområderne - bevirker, at unge flytter til og ikke fra.

Forkortet af redaktionen