Debat

Hvad skal det nytte med Madsen?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Lilian Suadicani:

I Folkeskolen nummer 7 skriver du, at du føler dig provokeret af min beskrivelse af det, som Vagn Madsen kalder »folkeskolens storhedstid« i årene tilbage før 1975. Dertil er der kun at sige, at sådan var min skoletid.

1. klasse i 1955 med 35 andre drenge. Vi læste højt i kor og blev delt i 5. klasse. En lille gruppe kom i realafdelingen (eller B-linjen, B for boglig). De fleste kom i A (A for almen) og gik ud efter 7. klasse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ingen forældre brokkede sig, for ingen turde sige skolen imod dengang. Derfor skete opdelingen, som du skriver, »uden den store dramatik«.

Og prøv så lige at læse Tina Jensens læserbrev i nummer 7 »Tøv med at kigge mod syd« om tyske elevers erfaringer i dag med opdeling efter 5. klasse. Det er ikke rar læsning.

Jeg er til gengæld enig med dig, når du skriver, at »folkeskolens lærere klarer deres opgave flot, og lærerne skal have nogle bedre betingelser at arbejde under«.

Men bedre betingelser for lærerne betyder ikke, at eleverne skal deles og sorteres efter 5. klasse ligesom i Tyskland. Jeg vil hellere foreslå rimelige klassekvotienter, daglige tolærertimer og mere undervisningstid i klasserne til de mere og mere opskruede faglige krav.

Hvad skal det nytte at forsøge at diskutere med Vagn Madsen, kunne man spørge.

Alle undersøgelser viser, at en sammenholdt, blandet elevgruppe med god tid til undervisning giver den samlede elevgruppe de bedste resultater og de største muligheder for, at de fleste kommer videre efter grundskolen og får en ungdomsuddannelse.

Men Madsen vil dele - ligesom i gamle dag. Det er hans universalløsning på alle problemer. Han vil bare ikke indse, at på trods af problemer i enhedsskolen så er det et megaløft - i forhold til »storhedsskolen i 1975« - når over 80 procent af en årgang i dag får en ungdomsuddannelse på baggrund af folkeskolens afgangsprøve.

Jeg har aldrig haft illusioner om at overbevise Vagn Madsen, men han skal ikke uimodsagt have lov til i det uendelige at postulere den delte skoles lyksaligheder og fremture med nedgøring af dagens folkeskole og dens resultater