To centrale begreber hos filosoffen Jürgen Habermas er system- og livsverden. Systemverden betegner de upersonlige sammenhænge, hvor effektivitet og forudsigelighed er i højsædet. Her er styringsmedierne penge og magt. Livsverden vedrører de personlige og sociale sammenhænge, hvor menneskelige relationer og indbyrdes dialog er i højsædet. Disse to verdener afspejler samfundets opdeling i forskellige sfærer og funktioner, men ifølge Habermas har systemverdenen en stigende tendens til at kolonialisere livsverdenen. Det kan desværre konstateres, at Jürgen Habermas har set helt rigtigt. Folkeskolen er ved at blive kolonialiseret af systemet.

Det begyndte med OECD-rapporterne, der slog fast, at folkeskolen er et integreret led i det danske uddannelsessystem, og folkeskolen bør målrettes den enkelte elevs maksimale læring som forberedelse til det videre uddannelsessystem. Disse rapporter fastslog også, at det er samfundsmæssigt spild af resurser, at den danske ungdom bliver for sent færdiguddannet. I OECD-perspektivet bliver folkeskolen underlagt en markeds- og virksomhedstanke, som betyder, at skolen bør underlægges en økonomisk cost-benefit-analyse, hvor embedsmænd og politikere har mulighed for at se på omkostningerne versus produktionsresultatet. Med andre ord: Kan en mindre udgift til skolen give et større økonomisk resultat?

Hvis folkeskolen betragtes som en virksomhed, kræver det, at input og output kan opgøres økonomisk. Det giver visse vanskeligheder undervejs. Det største problem er at måle resultatet og udbyttet af den. I virksomhedsøkonomien kan alt måles, men når nu skolerne ikke producerer varer med salgsværdi, må økonomerne finde nye mål for skolens produktionsresultat. Her bliver der ofte peget på parametre som karakterer, kvalitet og brugertilfredshed, og det er her, at det begynder at blive en smule usikkert og farligt.

Hvad sker der med alt det, som ikke kan måles, vejes eller testes? Hvilken betydning har det, når disse parametre ikke særligt godt lader sig sammenligne?

Når folkeskolen nærmer sig virksomhedsdrift, skal udbyttet kunne kvantificeres og måles, ellers kan resultat og kvalitet ikke sammenlignes.

Skal folkeskolen og dens arbejde beskrives inden for en økonomisk eller en pædagogisk tænkning?

Måske hører cost-benefit-analyser og benchmarking bare ikke til i skolen? Måske bør man kæmpe imod systemverdenens kolonialisering af folkeskolen?

Forkortet af redaktionen