Debat
Undervisningen i Høje-Taastrup er næstbilligst
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er rigtigt, at Høje-Taastrup Kommune har et af landets dyreste skolevæsener! Men går man i dybden med tallene i de kommuner, vi bliver sammenlignet med, er det en sandhed med modifikationer. Høje-Taastrup Kommunes skolevæsen fremstår som det dyreste, når man medtager alle udgifter som for eksempel bygningsvedligeholdelse og opvarmning, Pædagogisk Udviklingscenter, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og ledelse.
Men hvis man sammenligner resursetildelingen mellem de seks benchmark-analyserede kommuner på en klasse med 24 elever, hvor et par stykker skal have specialundervisning og nogle andre dansk som andetsprog, så er Høje-Taastrup næstbilligst.
Det er altså ikke selve undervisningen af eleverne, der bruges mange penge på, men på alt det udenom.
Vi er positive over for kommunens visioner for den fremtidige skolestruktur, så længe det ikke er et spareprojekt, men en oprigtig vision om at udnytte resurserne til fordel for kerneydelsen, nemlig undervisningen.