På en skole i Jylland har man taget sig den frihed at liste et fadervor ind i forbindelse med morgensang, og det kan vi selvfølgelig ikke have. Det er missionerende og kan måske være direkte skadeligt. Man risikerer, at børnene får en bestemt - og måske ikke ønskelig - opfattelse af tilværelsen.

En sådan sag må vi have helt op på ministerplan, ja, endnu højere!

Lad os se på problemet i et større perspektiv. Indtil for få år siden var det forbudt at indføre bibler i Kina. Ved indrejse til Saudi-Arabien vil en bibel, ja en bog i det hele taget, blive konfiskeret. I adskillige lande er der strenge straffe for at konvertere til en anden religion.

Jamen, har disse lande da ikke ret til at beskytte deres egen (rigtige!) opfattelse mod nedbrydning udefra? Jo, naturligvis, men har de virkelig så lidt tiltro til deres egne ismers iboende åndelige kraft, at nogle sølle bibler eller andre bøger skulle have nogen betydning?

Så vidt er vi ikke kommet i Danmark, selv om en organisation som Humanistisk Samfund gør sit bedste. Ja, hvem ved, hvad et lille »uskyldigt« fadervor kan udvikle sig til?

Kunne en lærer mon komme i vanskeligheder på anden måde?

Lad os forestille os, at eleverne fik følgende opgave: Prøv at finde ud af, i hvilke lande man respekterer demokrati og menneskerettigheder. Så kunne man sammenligne forholdene i kommunistiske og islamiske lande med forholdene i de lande, som har kristendommen som den største religion - helt sagligt og uden indoktrinering. Skal en lærer helst holde sig fra den slags?