Efter at undervisningsminister Bertel Haarder har forklaret, at konsekvensberegningen fra Klarup Skole er »ude i hampen«, fordi 597 elever kun skal have 597 elevplaner og ikke 10.072, som beregningen viser, et tiøren faldet på plads: Ministeren har enten ikke set beregningen, eller også har han talt løgnagtigt om den i et år.

Med sammenstillingen fremstiller Haarder beregningens elevplaner som hele elevplaner. Men hvorfor gør han det, når beregningen selv definerer: »En elevplan er, når en lærer laver en plan for en elev i et fag« (min kursivering), og lærer for lærer angiver antallet af elevplaner gjort op på klasser og fag?

Opgørelsen over mine 230 elevplaner (to gange 115) ser således ud:

Når beregningen entydigt opererer med bidrag til elevplaner, og Bertel Haarder baserer sin afvisning på, at den opererer med »hele elevplaner«, er der kun to mulige forklaringer:

Enten 1: Ministeren kender ikke beregningen, men afviser den ikke desto mindre vedholdende i offentligheden.

Den mulighed er usandsynlig. Haarder har selvfølgelig sat sine embedsmænd til at kontrollere beregningen for at kunne skyde den ned.

Eller 2: Ministeren kender beregningen. Han ved, at den er baseret på bidrag til elevplaner, og at den går ham imod (i modsat fald skulle han nok have vidst at bruge den offensivt). Embedsmændene finder - ligesom DLF - beregningen realistisk. For at undgå at skulle forholde sig til substansen, de to tidsparametre, og erkende sit nederlag forplumrer ministeren debatten ved, som en afledningsmanøvre, at fremstille beregningens elevplaner som hele elevplaner. Så går tiden, og efterhånden gider ingen ofre beregningen nogen opmærksomhed.

Hvor sandsynlig er den mulighed?

Men hvorfor gætte, når man kan få vished? Jeg vil bede Bertel Haarder oplyse, om 1 eller 2 er korrekt.