De overenskomstforlig, som for nylig er indgået for 800.000 offentligt ansatte, betyder markant reallønsnedgang og større lønforskelle.

Det virker, som om forbundsledelserne har givet op på forhånd. Derved hjælper de Lars Løkkes regering til at overleve lidt endnu. Lars Løkke er en færdig mand, som klamrer sig til magten så længe som muligt uden chance for at vinde næste valg. Han vil uden tvivl bruge sin sidste tid på endnu flere asociale og menneskefjendske »reformer«.

Den formelle forklaring på reallønsnedgangen er, at vi har »gæld« som følge af reguleringen i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Men den reguleringsordning er da ingen sovepude. Forbundsledelserne må have set det komme og forberedt et alternativ eller et modtræk, så vi kunne have fastholdt reallønnen. Vi står nu igen med en voksende arbejdsløshed i alle grupper af offentligt ansatte. Det stiller naturligt krav om ret til betalt efteruddannelse med videre.

Foruden en reallønsnedgang vil forliget også uddybe lønforskellene iblandt os. En lærer på begyndelsesløn vil stige med 720 kroner om måneden i denne overenskomstperiode, mens en lærer på slutløn vil stige med 940 kroner per måned. Den procentvise stigning er usolidarisk og uddyber lønforskellene.

Lidt mere modstand fra DLF og de andre fagforeninger kan tvinge Lars Løkke til at give op. Hvorfor er det lige, at velfærdssamfundets kernetropper og varme hænder også skal acceptere reallønsnedgang? Send regningen retur til Lars Løkke og hans spekulantvenner, til virksomhederne, der ikke betaler skat, til cheferne, der inkasserer store lønforhøjelser, og til de rigeste ti procent, som har fået skattelettelser i år. Træk en streg i sandet og stem nej.