Tillad mig som almindeligt medlem af Danmarks Lærerforening, Fredericia Lærerkreds, at støtte kritikken af kontingentets størrelse, som tillidsrepræsentanten på vegne af medlemmerne på Stjernevejskolen i Hedensted kom med i sidste nummer af Folkeskolen. Undertegnede betaler 511 kroner om måneden i kontingent, hvilket bliver til 6.132 kroner om året. Det årlige kontingent er interessant, da en del af regeringens genopretningspakke jo netop var, at jeg kun kan fratrække op til 3.000 kroner årligt i min skattebetaling. Mit månedlige rådighedsbeløb bliver grundet ovenstående derfor væsentligt mindre. Dette forhold bør vores formand forholde sig til.

Han besvarer det kritiske indlæg med, at DLF er nødt til at have et højt serviceniveau, og at foreningen har fastfrosset kontingentet på kronebeløbet, hvilket jeg anerkender, men gad vide om ikke magistre, jurister og økonomer også mener at have et højt serviceniveau til trods for en meget lavere kontingentbetaling?

Anders Bondo forsvarer desuden det høje kontingentniveau med: »Det utal af lovændringer, der er haglet ned over folkeskolen«. Som almindelig lærer mærkes det også på trods af DLF's forbrug af betydelige midler på det pædagogiske område. Det argument for et højt kontingentniveau rækker ud over min fatteevne.

Sluttelig håber jeg, at hele hovedstyrelsen vil gøre alt for at trimme vores forening, da jeg ellers er bange for, at vi bliver færre medlemmer.

Svar

Jeg vil gerne gentage, at jeg er helt enig i, at vi konstant skal have fokus på foreningens udgifter og dermed kontingentets størrelse. Det har vi også, og derfor har vi gennem tre år holdt det centrale kontingent fast på samme kronebeløb, og det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at fastholde også i de kommende år.

Jeg ønsker sådan set ikke at forsvare et højt kontingentniveau, men jeg vil gerne forklare det. Vi har i DLF i modsætning til en række andre organisationer valgt en struktur med stærke lokale kredse og veluddannede tillidsvalgte. Vi mener, at det er afgørende for at give medlemmerne den bedste opbakning i en decentral virkelighed, men det koster.

Hvis du på foreningens hjemmeside ser under »Nationalt partnerskab om folkeskolen«, vil du kunne se en række af de mange forslag, foreningen bragte i spil i forbindelse med statsministerens 360-graders-eftersyn af folkeskolen. Jeg skal ærligt indrømme, at vi ikke fik meget ud af indsatsen, fordi regeringen valgte at afbryde partnerskabet, inden parterne blev sat sammen. Jeg synes alligevel ikke, at vi blot skulle have siddet med hænderne i skødet. Vi må konstant påpege, hvordan vi mener, skolen skal udvikles, så der er et troværdigt alternativ til de ideologisk funderede forslag, som vælter ned over skolen. I vores arbejde er det nødvendigt at være både vedholdende og tålmodig, men jeg er overbevist om, at det i det lange løb giver resultater for en seriøst arbejdende organisation som DLF.

Jeg er meget opmærksom på de nye skatteregler. Vores fradragsmuligheder er blevet kraftigt forringet, mens de offentlige arbejdsgivere får deres udgifter dækket af skatteborgerne, og de private arbejdsgivere kan trække alle udgifter fra. Den svinestreg skal vi have ændret.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening