Debat

Sauers faglige meritter og kampe

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under overskriften »En stridsmand fylder 60« omtaltes i Folkeskolen nummer 7 under Personalia lærer Niels Christian Sauer i en tone, som jeg ikke synes er i orden, når der er tale om en anonym, redaktionel tekst. Han karakteriseres med ord som indædt, stædig, stålsat og kantet og som værende »imod alt nyt udefra«.

Redaktionen kunne mindre subjektivt have valgt at lægge vægt på Sauers faglige meritter og kampe: Ændringen af loven om brugerbetaling, opgøret om arbejdstiden, forsvaret for de dårligst stillede elever, enhedsskolen og lærernes relative autonomi, bidraget til den kritisk kvalificerende debat om specialundervisning, uro, »rummelighed«, »Den fleksible skole« og så videre.

Niels Christian Sauers indsigt og kritiske pen kan kun styrke den demokratiske debat om folkeskolen og DLF's professionslinje. Han skriver væsentligt og dokumenterbart om områder, der går tæt på lærere og elevers skolehverdag. Og han gør det med en sproglig finesse, som må glæde enhver redaktør.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler