Debat
Kald en spade for en spade
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Antallet af ledige er faldet to måneder i træk. Det er rigtig godt for dem, der er ramt af ledigheden. Enkelte af de samfundspolitiske spåmænd ser det endvidere som et udtryk for, at vi nu for alvor er på vej frem, mens de fleste er varsomme med de positive vurderinger. På skolerne i Vejle, Silkeborg, Lolland og desværre mange andre steder er der ikke mange tegn på, at krisen har toppet - tværtimod.
Under KL's topmøde den 18. og 19. marts blev der talt meget om genåbning af de kommunale budgetter uden for den officielle dagsorden. Af korridorsnakken fremgik det, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget. Fra talerstolen var budskaberne knap så konkrete, men fra hele det politiske spektrum lød der et klart budskab til regeringen om at tage et medansvar for de benhårde prioriteringer, der uundgåeligt følger, hvis den såkaldte konvergensplan føres ud i livet.
Finansministerens svar kom om aftenen på den første dag af topmødet. Kommunerne skal bare lære af de kommuner, der gør det billigst, så frigøres der ti milliarder kroner - hvor svært kan det være?
Nu er det jo en kendt sag, at flere kommuner end ikke lever op til lovens bestemmelser om minimumstimetallet til eleverne. Er det dem, de andre kommuner skal lære af? Skal alle kommunerne skære lærernes efteruddannelse ned til det niveau, der er i den mest »resursebevidste« kommune? Hvad bliver der så af statsministerens store visioner for folkeskolen?
Når undervisningsministeren et par dage senere fortæller, at der med uændret lærer-elev-ratio om ti år vil være brug for 3.200 færre lærere - ja, så lyder det jo nærmest, som om besparelserne kommer helt af sig selv på folkeskoleområdet. Men mon ikke ministeren godt er klar over, at de afskedigelser, vi oplever i en række kommuner, er langt mere omfattende, end det faldende elevtal kan begrunde.
Dansk Industri og Dansk Erhverv fulgte trop med at pege på, at et generelt udliciteringsniveau i de fem fremmeste kommuner vil frigøre 14,7 milliarder kroner. Det er selvfølgelig helt legitimt, at de to organisationer arbejder for et større marked til deres medlemmer. Udliciteringer er imidlertid ikke bare et mirakelmiddel. Det er bestemt ikke alle erfaringer med uliciteringer, der bekræfter påstanden om, at her ligger der en guldgrube gemt.
Vi mener ikke, at vejen ud af krisen går gennem besparelser på folkeskolen, men derimod gennem investeringer i Danmarks fremtid, som DLF's næstformand Stig Andersen beskrev det i Folkeskolen nummer 7. Gennemfører politikerne besparelser, må vi i det mindste forlange, at de kalder en spade for en spade og ikke kamuflerer det gennem den sædvanlige talmagi.