Handicappedes uddannelsesvilkår har ikke tilstrækkelig prioritet i den danske folkeskole. Denne viden er et af mange resultater af den største undersøgelse af handicappedes »Uddannelsesresultater og -mønstre«, som Capacent har foretaget for Undervisningsministeriet i 2009 (kan læses på uvm.dk).

Hele årgang 1990 er undersøgt i 12 repræsentative kommuner i Danmark, og undersøgelsen viser blandt andet, at 55 procent af handicappede med normal intellektuel kapacitet gennemfører folkeskolens afgangsprøve uden prøvemangel (for ikke-handicappede er procentdelen 83).

Der tales om paradigmeskift i forbindelse med inklusion, hvor skoleverdenen ikke skal tænke individorienteret, når en handicappet skal rummes i folkeskolen. I stedet skal det store fællesskab ændre filosofi og praksis, så der også bliver plads og rum til de handicappede med særlige behov i normalundervisningen.

Rapporten dokumenterer, at al snak om rummelighed i folkeskolen, ligeværdige værdier i forhold til handicappede med flere har behov for et yderst kritisk eftersyn. Normaltbegavede med handicap understøttes ikke i tilstrækkelig grad i folkeskolen. Det er ikke kun deres handicap, de har at slås med, når de skal modtage undervisning, men også mangel på at få dækket de behov, som tilnærmelsesvist kunne sidestille dem med ikke-handicappede.

Størst er problemet i provinsen, da tallene ser bedre ud i såkaldt urbaniserede områder. Personligt er jeg overbevist om, at det ikke er urbanisering, men derimod befolkningstætheden og dermed befolkningsgrundlaget, som er afgørende for en høj specialiseringsgrad i kommunerne. Men også befolkningens uddannelsesniveau spiller en rolle, når der skal stilles krav til dækningen af særlige behov.

Dette aspekt bør indgå i DLF's politikudvikling vedrørende inklusion i den rummelige folkeskole.