Måske er den radikale Marianne Jelved lidt for sent ude med sin opbakning til den radikal-socialdemokratiske folkeskolekatastrofe (Folkeskolen nummer 6). Opbakningen ville nok have fundet mere resonans i skolekredse, hvis hendes fornyede forsøg på at skubbe skolens fag-faglige uddannelsesopgave til side var fremsat, inden der i hendes trængte idealskole havde rejst sig et nødråb om at udvide kredsen af prøvefag helt over til det stedmoderlige idrætsfag. Uden prøver i et fag nedprioriteres faget af forældre og elever og måske endda af lærere. En sandhed, som har været ilde hørt i den pædagogiske progressions højborg, i al den tid hvor den udelte skole har været på bedding. Skolens vigtigste opgave, siger Marianne Jelved, er dannelsen af demokratiske elever. Nej, skolens vigtigste opgave er efter den nødvendige opstramning af formålsparagraffen i 2005 at undervise eleverne i kundskaber (fag) og færdigheder, hvor den forrige udtrykte ligegladhed hermed. Og 2005-formålet bliver det muligt at realisere, den dag man bekvemmer sig til at indrette skolen til det, hvilket blandt andre Marianne Jelveds parti er garant for aldrig sker. Et stort, fagligt indlært potentiale hos eleverne giver dem en velunderbygget portion selvtillid, som Marianne Jelved afviser som en foragtelig omgang væren sig selv nok-tankegang. Hun har selvfølgelig ret i, at test og detaljerede mål ikke i sig selv gør eleverne til demokratiske borgere. Men test, detaljerede mål og udvidelsen af kredsen af prøvefag er med til at styrke den faglige indlæring i skoler, der arbejder positivt med disse størrelser. Den demokratiske dannelse og forpligtelsen over for fællesskabet fremmes bedst som afledte funktioner af den fagundervisende folkeskole, sådan som dette skete i fordums dage i den delte seriøse folkeskole.