Musikundervisningen skal styrkes, kunne man læse om i Folkeskolen nummer 6, og det betyder i henhold til ministerens egne ord om at omfordele eksisterende timer: I må gerne bygge nogle flere etager på huset. Materialer kan tages fra de underliggende etager, hvor det er nemt at bryde ud, da mur- og træværk længe har været mørt og smuldrende.

En musiklærer er ikke kun en person, der varetager den skemalagte undervisning. Han/hun spiller en central rolle i skolens kultur i

hverdag og fest, traditioner, drama, morgensang, udvikling af multimediestrategier, de mange intelligenser og læringsstile. Musiklæreren er i alle slags teamdannelser lige så vigtig en medspiller som lærere fra alle andre fag. Musikfaget må og skal give sit bidrag til elevplaner. En musiklærer har også andre fag, men enhver skole bør have en fuldtidsansat lærer, der betragter musik som sit hjertebarn.

En ikke-seminarieuddannet musiklærer vil, de faglige færdigheder og den gode vilje ufortalt, være en løsansat person, der kommer en dag eller to om ugen for at varetage sine timer uden mulighed for at kunne opnå ovennævnte tilknytning til skolens miljø og pædagogiske fællesskab. Det vil ofte være et menneske på udkig efter andre beskæftigelsesmuligheder. Jeg har kendskab til en 5. klasse, som er på musiklærer nummer otte.

Det er mildt sagt forstemmende at høre disse forslag, der ligner en overlagt fornægtelse af virkeligheden. Til virkeligheden hører også, at linjefag i musik i dag repræsenterer en ballast i seminarietimer på anslået 50 procent af, hvad den var, da jeg blev lærer i 1977.