I udgangspunktet er dette en rigtig god ide, nemlig at fortælle skolens historie gennem dens billeder. Det starter godt med fortællingen om, hvordan skolen kom til fotografen, om hvordan teknikkerne ændrede sig, fra rystede billeder, fordi børnene ikke kunne sidde stille, til dagens digitale farvebilleder.

Og billederne fejler bestemt heller ikke noget. Her er gjort en dyd ud af at bringe skolebilleder fra mange forskellige skoletyper og fra forskellige dele af landet. Efter billederne at dømme havde de første skolefotografer især deres gang på de mange mindre private pigeskoler, som fandtes i enhver provinsby ved forrige århundredeskifte. Ude på landet, hvor børnene løb til skole i træsko og på bare ben, var der ikke samme afsætning. Der er en verden til forskel mellem disse børn og de hungerformer, de kan opvise, og de selvsikre unge, som ser ind i kameraet på fotografiet af sidste års studenterkuld på Herlufsholm Kostskole. Skulle nogle være i tvivl om, at eleverne har forandret sig over tid, eller om det, man i fordums tid ville kalde skolesystemets klasse- og kønskarakter, er det bare om at få bladret i denne bog.

Bogen er ikke bare billeder. Forfatterne tager også 100 temaer op, blandt andet katekismus, skolebespisning, kampagnerne mod tuberkulose og hf-kursus. Prisværdigt er det, at forfatterne i disse tider, hvor mange elever er flersprogede, gør en del ud af sønderjyske skoleforhold og kampen om modersmålet. Emnet følges dog ikke til dørs, hverken i behandlingen af skoleforholdene på St. Thomas eller på Grønland, hvilket må undre. Det virker også mærkeligt, at børnearbejdet ikke har fået sit eget opslag, ej heller pult, skoletaske eller madpakke. I det hele taget skal man være rimelig velorienteret for på forhånd at kunne regne ud, hvad der gemmer sig bag overskrifter som "Gak til myren og bliv vis". Så som opslagsbog er dette værk ikke specielt velegnet.

"Husker du vor skoletid?" slutter med en hyldest til Dansk Skolemuseum i form af gengivelser af en serie anskuelsestavler. I sig selv ikke en dårlig ide, men her virker det underligt påklistret og forvirrende. Godt nok har disse tavler hængt i mange klasser langt op i det 20. århundrede, men ligefrem klassebilleder er det vel ikke.

Bogen har modtaget støtte fra blandt andet Undervisningsministeriet og må være ment som et forsøg på at fortælle skolens historie på en anden måde end som én lang fortælling om det ene politiske skoleforlig, som har afløst det andet. I stedet vægtes skolens hverdag og brugere, og det kan kun hilses velkomment. Spørgsmålet er blot, hvem der egentlig er målgruppen for denne kalejdoskopiske, men også sjove, tankevækkende og inspirerende fremstilling? Eleverne i skolens ældste klasser - eller lærerne? Er det måske snarere sådan, at billederne henvender sig til eleverne, teksten til læreren? Det er der nok en vis sandsynlighed for, forudsat at ingen af parterne drukner i de mange genstande, billeder og historier, som forfatterne har i ærmet.