Debat
Lektier – et levn fra terpeskolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
At mange børn og forældre - og såmænd også lærere - længe har betragtet lektier som noget, Fanden har skabt, er ingen nyhed. Det epokegørende er, at lektier omsider er i miskredit hos stadig flere lærere, hvilket jeg kun kan hilse med glæde. Det samme gør mange forældre, som nu vejrer morgenluft. Andre lever stadig i den vildfarelse, at lektiernes omfang er direkte proportionalt med børnenes læring og dermed deres succes senere i livet. Det er ofte forældre, som - til børnenes frustration - selv slæber arbejde med hjem. Forældre med den forstokkede indstilling må på min skole slå sig til tåls med, at jeg, der ikke har givet lektier for de sidste tyve år, altid har ekstraopgaver af passende karakter liggende, som børnene kan arbejde med hjemme, hvis de - eller deres forældre - absolut vil.
I mine første mange år som lærer fulgte jeg trop og gav pligtskyldigst lektier for; det gjorde man jo. Men hvorfor egentlig? Lektierne var uløseligt forbundet med den udenadslære, man for længst havde skrottet. Moderne undervisning foregår på helt andre præmisser, som med udbytte kan klares i skoletiden.
Alternativet er lektielæsning i ulvetimen derhjemme med skænderi, gråd, strid og stress ofte uden noget tilfredsstillende resultat. Tværtimod bliver tristhed, utilstrækkelighed, kappestrid og dårlig søvn alt for ofte lektiernes tro følgesvend.
Skulle et barn en gang imellem sidde for nedrullede gardiner uden at deltage aktivt i undervisningen, må han eller hun derimod klare matematikstykkerne og den engelske grammatik derhjemme.
I det store og hele forstår eleverne imidlertid til fulde, at det betaler sig at yde en indsats i klassen, hvor læreren er til stede med hjælp og vejledning. Jeg fryder mig dagligt over mine glade, videbegærlige, initiativrige og kreative elever, der bestandigt udvikler deres færdigheder, deres sociale adfærd og ansvarsfølelse, alt imens de suger viden til sig.
Evne til fordybelse i studierne på de videregående uddannelser udspringer af de kompetencer, børnene erhverver i et inspirerende, godt og trygt skoleforløb. Lektierne? De hører til på museum i lighed med ferle, svedere og spanskrør!